Logo

Årgang 2025: Her er alle årets bilnyheder

Nyheder

Nyt om trafik og biler

24. januar 2025

Legetøjsbiler på række.
Torben Arent

Dette år lokker med bilnyheder i voldsomt omfang. Mindst 65 helt nye bilmodeller forventes at ankomme i 2025, og det kan blive til 15 flere, hvis alle kinesiske mærker gør alvor af deres planer – og plus 10, hvis amerikanske mærker også gør. Vi giver her det forkromede overblik, som inkluderer bilmærker, du næppe har hørt om før.

2025 frister med bilnyheder i den helt store stil. Mindst 65 nye modeller synes sikre, når Motor skuer frem til næste nytår. Og rettes kikkerten mod 2026, er der allerede nu yderligere 20 bekræftede nye modeller.

Dertil kan lægges et halvt hundrede modelvarianter og facelifts alene i år.

Diversiteten er enorm. Vores gennemgang indeholder hele 69 bilmærker, og så er de helt dyre og eksotiske mærker ikke engang med.

Alle nyheder findes i denne tabel-oversigt, som løbende opdateres

Men usikkerhed hersker i 2025. Ca. 40 yderligere ubekræftede model-nyheder har fundet vej til bruttolisten. Særligt kinesiske mærker tøver på grund af den ekstra høje importtold. Et helt dusin mærker er i venteposition til at entrere Danmark. Men også tre amerikanske mærker træder vande, og en række modeller fra især Stellantis er tvivlsomme i Danmark.

Udviklingen er nu tippet fuldstændig over mod elbiler. Omkring 85 pct. af de nye, bekræftede modeller i 2025 er fuldt elektriske. Medregnet de ubekræftede ville det være over 95 pct. To-tre plugin-hybrider kan vi få øje på.

Få det helt store overblik her i Danmarks mest grundige nybil-oversigt.

Listen er senest opdateret 6. februar (Aiways, Audi, BYD, Honda).