Spring til hovedindhold
Logo

Test: Den bedste sprinklervæske til vinteren

Nyheder

Nyt om trafik og biler

12. december 2019

Sprinklervæske

Foto: Anders Grønning

Karsten Meyland Lemche

Spinklervæske bliver tit valgt ud fra bekvemmelighed og pris. Men vores test viser, at der er stor forskel på, hvor godt den opløser snavs på forruden. Se resultaterne af testen her.

Du skal hælde frostsikret sprinklervæske på bilen om vinteren. Og det koster på udsynet, hvis du vælger at spare på de rensende dråber. Så kort kan vores test af sprinklervæsker sammenfattes.

Vi testede fem vinter- eller helårssprinklervæsker, og selvom der står -21 grader på emballagen, så var det kun to, der holdt sig flydende ved -19 grader. De andre begyndte at krystallisere ved -14 grader.

Ved krystallisering kan der ikke sprøjtes væske på forruden. Til gengæld bliver sprinklersystemet ikke ødelagt.

Læs også: Sådan fjerner du bedst is og dug

4 Sprinkler-tips

Sprinklervæske

1. Tager du på skiferie, så køb lokal sprinklervæske. Er sprinklerbeholderen allerede fyldt, så kan du købe koncentreret vintersprinklervæske og spæde til.


2. Vælger du at købe dyr sprinkler
væske, så husk at fylde op, før du kører til service med bilen, så der ikke bliver blandet ringere sprinklervæske i.


3. Hvis du selv vil blande sprinklervæske fra koncentrat, så husk at bruge demineraliseret vand.


4. Undgå store dunke. De er svære at håndtere og indeholder markant mere plastik.

Sådan testede vi

Som kontrol testede vi også en sommersprinklervæske, og den frøs helt til. Det understreger, at det er vigtigt at have den rigtige type sprinklervæske på bilen, når det bliver koldt.

For at teste rensekvaliteten blev sprinklervæskerne testet i et samarbejde med Motor og FDMs tekniske rådgivning. Testen blev udført på producenten Sonax testanlæg. Testproceduren kører helt automatisk, så alle sprinklervæsker har samme betingelser i testen, og resultaterne var ganske klare. Eller rettere: i nogle tilfælde ikke så klare.

Hvor hurtigt bliver ruden ren?

Der er stor forskel på det bedste og det dårligste renseresultat.

Det snavs, der bliver sprøjtet på forruden, er et produkt, der opfylder den tyske industristandard, og det gør forruden meget beskidt. Det indeholder bl.a. uforbrændt olie, sodpartikler fra diesel og silikoneolie.

I vores vurdering indgår bl.a., hvor hurtigt ruden bliver klar og dermed fri for striber og genskin fra f.eks. billygter, og hvor rent slutresultatet er.

Læs mere: Sådan gør du bilen vinterklar

Dyrt at spare

Sidst, men ikke mindst har vi også taget prisen pr. liter sprinklervæske med i vurderingen. Mange vælger at købe en dunk, når de ser et godt tilbud, men det er ikke nødvendigvis en god idé. For selvom den bedste er dobbelt så dyr som den billigste, så er de samlede årlige udgifter til sprinklervæske så små, at det ikke udgør en afgørende forskel.

Det er farligt at køre med begrænset – eller slet intet – udsyn, som var en kedelig bieffekt ved de ringeste af de testede sprinklervæsker. Det kan blive dyre sekunder, hvis det dårlige udsyn resulterer i en ulykke.

Køb sprinklervæske og isfjerner hos fdmshop.dk:

Resultat af testen

Her kan du læse resultaterne og vores vurdering af de fem sprinklervæsker.

Klik på + for at læse alle detaljerne.