Spring til hovedindhold
Logo

Elbiler boomer før afgiftsændring

Nyheder

Nyt om trafik og biler

5. oktober 2020

VW ID.3 kom til landet i september og er med til at løfte det danske elbilsalg.

Foto: Torben Arent

Torben Arent

Der blev sat historisk rekord i salget af elbiler i september. En ud af syv nye personbiler er en elbil. Plugin-hybrider røg lidt tilbage pga. Ford Kugas problemer. Bilsalget er nu højere end i fjor.

Elbiler satte markant salgsrekord i september, hvor bilsalget i det hele taget også tog en optur.

Det sker på et tidspunkt, hvor der er opstået betydelig usikkerhed om, hvad alle typer biler vil koste i nær fremtid, når eller hvis registreringsafgiften ændres.

De fleste meldinger - fra Bilkommissionen og regeringen – indikerer, at elbiler over 400.000 kr. står til at blive dyrere, men de politiske forhandlinger er stadig i gang. Der kan derfor være et element af hamstring i de høje registreringstal for elbiler i september.

Se mere: Ny bilplan vil frede mindre elbiler

Men desuden er der kommet flere nye elbilmodeller på markedet i september, så både kunder og forhandlere har indregistreret mange VW ID.3, Mazda MX-30 og Peugeot e-208.

500 ID.3, 800 Tesla 3

VW ID.3 nåede over 500 styks i kraft af mange forudbestillinger. Det er dog småting i forhold til de 2.000, som kom på gaden i Norge i september.

Det er dog Tesla Model 3, der slår kraftigt ud i den danske registreringsstatistik med næsten 800 styks. Tesla indregistrerer typisk langt flest biler i den sidste måned af kvartalerne. Også de dyre Model S og X har ganske høje tal i september.

Mens bilsalget generelt steg knap otte procent i forhold til september sidste år, er der aldrig solgt så mange elbiler på en enkelt måned. 2.340 nye elbiler fik nummerplader på i september – 66 pct. til private.

Den hidtidige rekord var på 1.554 i december 2015, hvor der blev hamstret Tesla Model S i stor stil før en afgiftsøgning.

Læs også: Sådan ser Bilkommissions anbefalinger ud

14 pct. er elbiler

Rene elbiler stod for næsten 14 pct. af bilsalget, mens plugin-hybriderne omvendt dalede til 8 pct. Det sidste skyldes i høj grad, at den klart mest solgte af typen, Ford Kuga, er ramt af tekniske problemer og kun i beskedent omfang (221) fik nummerplader på i september.

- Grønne biler skal i endnu et par år have støtte, og med ro om afgifterne og veludviklet ladeinfrastruktur vil danskerne permanent købe langt flere elbiler, vurderer chefkonsulent i FDM, Ilyas Dogru.

Stigningen i september er med til at kompensere en smule for det meget lave bilsalg i foråret. Ni måneder inde i 2020 er det samlede bilsalg 18 pct. lavere end 2019. 142.000 nye personbiler er indtil videre indregistreret i år.

Top 20 personbiler september
Nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Top 10 elbiler september
Nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
8
10

Kilde: De Danske Bilimportører