Klimaplan: dyrere at køre bil – men ikke i elbil

Bilafgifterne skal fuldstændig ændres for at fremme udbredelsen af ’grønne’ biler, foreslår statslig kommission. Benzin- og dieselbiler skal være dyrere i brug, men de kan ikke forbydes. Elbiler skal være billigere at eje. Men kommissionen tror realistisk ikke på flere end 750.000 elektriske biler i 2030. Se eksempler på før- og efterpriser.

Elbilerne er på vej fra mange bilproducenter. Men hvordan kommer der mange af dem på danske veje?
Bilist

2.000 kr. billigere årligt at køre i elbil end nu – og 2.300 kr. dyrere at køre i en konventionel bil.

Det er – i gennemsnit – essensen af ’hovedforslaget’ fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler, også kaldet Bilkommissionen. Men der er også dyrere og billigere forslag.

Nye afgifter er især møntet på køb af nye biler, men nuværende bilejere vil også blive ramt – hvis forslaget gennemføres - gennem bl.a. en vejafgift og dyrere benzin og diesel.

Bilparken i dag

2.690.690 personbiler
Benzin 68,0 %
Diesel 30,5 %
El 0,8 %
Plugin-hybrid 0,7 %

Kilde: Bilstatistik.dk

Se eksemplerne på før- og efterpriser for at køre i 26 bilmodeller nederst i artiklen.

Rapporten ’Veje til en grøn bilbeskatning’, som fylder 242 sider, blev offentliggjort 7. september. En anden rapport om ladeinfrastruktur kommer omkring nytår.

Kommissionen vil rydde kraftigt op i afgiftssystemet, og det vil indebære lidt højere registreringsafgift for benzin- og dieselbiler, som også kan se frem til at betale én krone mere i afgift pr. liter benzin og diesel.

Forslag: Elbiler fredes til og med 2024

Elbiler fredes i forslagene for højere afgifter end nu til og med 2024. Derefter stiger registreringsafgiften langsomt, men kun til 50-60-70 procent af det, almindelige biler betaler.

Ovenikøbet skal nye elbilejere have 2.500 kr. i årlig, direkte tilskud fra staten til og med 2030. Det skal ske for at fremme salget af små og billige elbiler.

Se mere: Elbiler har udsigt til afgiftshop

Kommissionen for grøn omstilling af personbiler fremlagde sine forslag 7. september.
Kommissionen for grøn omstilling af personbiler (formand Anders Eldrup i forgrunden) fremlagde sine forslag 7. september. Kommissionen kommer med fire scenarier for en omlægning. Det mest 'realistiske' forslag er regnet igennem i fire udgaver.

En ligning der ikke går op

- Det har været en ligning med fem ubekendte, og den kan vi ikke få til at gå 100 procent op. Der kan ikke være UG på alle fem, siger kommissionens formand, Anders Eldrup.

De fem krav fra politikerne har været at fremme antal grønne biler, reducere CO2-udledningen, sikre statens indtægter, sørge for en fornuftig samfundsøkonomi samt bibeholde en rimelig fordeling (dvs. at elbiler skal være muligt for alle indtægtsgrupper og alle steder i landet.)

Bilkommissionen tror, at elbiler ikke kan være konkurrencedygtige i pris med konventionelle biler (før afgifter) på denne side af 2030.

En væsentlig forenkling af bilafgifterne og en langtidsholdbar løsning har været et mål. Men kommissionen lægger op til, at afgiftssystemet stadig i høj grad skal være baseret på bilens værdi – tillagt en CO2-afgift.

Se mere: FDM: Pas på afgiftsstigning ved bilkøb

Helt nyt afgiftssystem

Forenklingen (inkl. en overgangsperiode på ti år) går bl.a. ud på:

  • Alle nuværende fradrag m.m. fjernes.
  • Der gives bundfradrag til alle biler, ekstra stort til plugin-hybrider og endnu større til rene elbiler.
  • Der lægges en CO2-afgift på anskaffelsesprisen.
  • Direkte tilskud til elbiler i ti år. I de fleste scenarier er det 2.500 kr. årligt til elbilejeren, uanset bilens pris.
  • Alle biler uden undtagelse betaler en årlig afgift på 1.000 kr. for at køre på vejene.
  • Alle biler får øget afgift på forsikringen på i gennemsnit 200 kr. årligt (fra 42,9 procent i dag til 60 procent).
  • Registreringsafgiften på elbiler beholdes på det nuværende meget lave niveau til og med 2024. I 2030 bør den (i de fleste scenarier) være på 50-60 pct. af afgiften på konventionelle biler.
  • Det forudsættes, at elbiler betaler fuld elafgift, når den nuværende lempelse udløber i 2022.
  • Kørselsafgifter (roadpricing) anser kommissionen for en højst relevant beskatning på lang sigt, men vurderer det for tiden som alt for risikabelt. Dog foreslår den kørselsafgifter for lastbiler fra 2025 – og så for personbiler nogle år senere, hvis det har været en succes for de tunge køretøjer.
     
    Sådan vil bilpriserne ændre sig
    Sådan vil anskaffelsesprisen ændre sig, hvis politikerne vælge at følge en af Bilkommissionens scenarier direkte. Prisændringen giver ikke det fulde billede, før brændstofafgifter, ejerafgifter mm vil også ændre sig. Se de samlede ændringer nederst i artiklen.
     
    Model Pris nu Ændring
        Scenarie 1 Scenarie 3 Scenarie 4
    Elbiler   500.000 elbiler 750.000 elbiler 1.000.000 elbiler
    Hyundai Kona  306.000 kr. + 9.000 kr. 0 + 10.000 kr.
    Renault Zoe 52 kWh 236.000 kr. 0 kr. 0  0 kr.
    Tesla Model 3 LR 4x4 453.000 kr. + 33.000 kr. + 26.000 kr. + 51.000 kr.
    Audi E-tron 55 Quattro 752.000 kr. + 14.000 kr. + 8.000 kr. + 32.000 kr.
             
    Plugin-hybrider        
    Kia Niro PHEV 279.000 kr. + 15.000 kr. - 15.000 kr.  +19.000 kr.
    VW Passat PHEV 433.000 kr. - 52.000 kr.  -93.000 kr. + 59.000 kr.
    Ford Kuga PHEV 280.000 kr. + 15.000 kr. - 15.000 kr.  +20.000 kr.
             
    Benzinbiler        
    VW Polo 1.0 TSI 95 hk DSG 213.000 kr. - 17.000 kr. - 10.000 kr. + 60.000 kr.
    Citroën C3 1.2 PureTech 82 hk 132.000 kr. - 22.000 kr. - 21.000 kr. +42.000 kr.
    Nissan Qashqai  1,6 DIG-T 160 hk DCT 345.000 kr. - 11.000 kr. + 6.000 kr. + 88.000 kr.
             
    Dieselbiler        
    Peugeot 208 Blue Hdi 100 hk 180.000 kr. + 1.000 kr. + 6.000 kr. + 63.000 kr.
    Skoda Octavia Combi TDI 150 hk DSG 284.000 kr. - 15.000 kr. - 3.000 kr. + 67.000 kr.
    Mercedes-Benz C 220 d st.car. 567.000 kr. - 25.000 kr. + 7.000 kr. + 77.000 kr.

    Kilde: De Danske Bilimportører

  • Nye elbilmodeller, her VW ID.3, er på vej i stort antal. Men de vil være dyrere i mindst ti år endnu, mener Bilkommissionen.
    Nye elbilmodeller, her VW ID.3, er på vej i stort antal. Men de vil være dyrere i mindst ti år endnu, mener Bilkommissionen. Derfor skal de støttes med lave afgifter og tilskud, lyder forslaget.

Nye indtægter fra transport

Bilkommissionen foreslår nye indtægter fra transporten:

  • Højere registreringsafgift på benzin- og dieselbiler
  • Benzin og diesel 1 kr. dyrere med det samme
  • Højere afgift på bilforsikring
  • Kørselsafgifter for lastbiler fra 2025. Giver én mia. kr. årligt.
  • Passagerafgift på 100 kr. for flyrejsende. Giver 1¼ mia. kr. årligt.
  • Vejafgift for alle biler på 1.000 kr. årligt. Giver 0,7 mia. kr. årligt fra udenlandske bilister.

En opgave til Bilkommissionen var bl.a., at ændringerne skal være provenuneutralt. Dvs. at statens bilindtægter skal forblive uændrede, men kommissionen har også forslag, hvor der kommer penge fra andre transportgrupper, og/eller at statskassen må betale noget af den grønne bilomstilling.

FDM: Det er en samfundsopgave

FDM påpeger, at Bilkommissionens opdrag har haft flere indbyggede benspænd.

For eksempel at en omlægning ikke må koste statskassen noget. Men den grønne omstilling er en samfundsopgave, som forsinkes og besværliggøres af, at man vil opretholde overbeskatningen af de danske bilister, mener FDM.

- FDM havde gerne set, at Bilkommissionen i højere grad havde vægtet bilens tekniske egenskaber. I stedet har man valgt at fastholde en værdibaseret beskatning, der primært tager udgangspunkt i, hvad bilen koster. Problemet med den værdibaserede registreringsafgift er, at den modarbejder ny og dyrere teknologi som f.eks. lav- og nulemissionsbiler, siger FDMs administrerende direktør, Thomas Møller Thomsen.
 
- FDM havde hellere set en model, hvor registreringsafgiften for nye lav- og nulemissionsbiler fjernes og erstattes af en årlig, teknisk afgift baseret på bilens energieffektivitet og vægt. Afgiften bør herefter indfases i takt med, at bilerne kommer ned i pris, hvilket formodentligt vil ske frem mod 2030, tilføjer FDM-direktøren.

Læs FDMs holdning

 
Med de beslutninger, der allerede er taget, vil statens samlede indtægter fra bilkørsel ifølge rapporten falde med ti mia. kr. fra 2020 til 2030. Kommissionen kan finde to-tre af de ’manglende’ milliarder i sine forslag.

Forbud ikke muligt - eller klogt

Et direkte forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler fra f.eks. 2030 er ’ikke en vej vi kan følge’, siger bilkommissionen. Det forhindrer EU's regler. Danmark kan af samme årsag heller ikke lægge ekstreme afgifter på konventionelle biler.

- Selv hvis et forbud fra 2030 var muligt, ville det medføre store samfundsøkonomiske omkostninger, hedder det i rapporten.

Kommissionen ønsker langsigtede løsninger, og den vil derfor ikke anbefale elbil-lokkemidler som kørsel i busbaner eller gratis passage af Storebæltsbroen.

Plugin-hybrider er en del af løsningen frem til 2035, mener kommissionen og har indregnet dem forholdsmæssigt i scenarierne (det antages, at opladningshybrider kører på strøm halvdelen af tiden).

Rapporten bruger ikke ofte ordet ’elbil’, men ’ nul- og lavemissionsbiler’, hvor det sidste dækker over plugin-hybrider.

Se mere: Tsunami af elbiler: 40 nye på vej

I det hele taget er forslaget ’teknologi-neutralt’, når det gælder de grønne biler. Målet er CO2-reduktionen, og hvis f.eks. brintbiler en dag kan bidrage med det, får de også fordel af det.

Sådan tror Bilkommissionen, at det vil gå med salget af elbiler og plugin-hybrider.
Sådan tror Bilkommissionen, at det vil gå med salget af elbiler og plugin-hybrider. Den sorte streg er 'standard'scenariet' og indebærer, at nul- og lavemissionsbiler vil udgøre knap 40 pct. af nysalget i 2030. Det mørkegrønne område viser betydningen af hhv. langsommere og hurtigere prisfald på eldrevne biler. Det lysegrønne angiver 'andre faktorer' omkring elbiler. I allerbedste fald udgør elbiler og opladningshybrider 65 pct. af salget om ti år.

Én mio. elektriske biler ekstremt dyrt

Men selv om der lægges op til, at det skal være noget eller en hel del dyrere at købe og køre i benzin- og dieselbiler, tror kommissionen ikke, at vi vil nå en mio. nul- og lavemissionsbiler i 2030. Det har ellers været en politisk ambition.

Hvis man ingenting gør – ud over det der er besluttet og i gang – vil der være 400.000 nul- og lavemissions-biler (elbiler og plugin-hybrider samt evt. brintbiler) i 2030. Den samlede personbilpark ventes at nå op på 3,3 mio. til den tid.

Den tidligere regering har nævnt én million som ambition for 2030, den nuværende taler om 500.000, mens Klimakommissionen ønsker 1,5 mio. elbiler.

Bilkommissionen anser det for urealistisk at nå én mio. elektriske biler – det vil være samfundsmæssigt særdeles dyrt – men videregiver dog en sådan model til politikerne. Den vil koste samfundet 5,7 mia. kr. årligt.

Sådan vil det gå med CO2-udledningen fra personbiler. Den blå streg er, hvis der ikke gøres noget. Mere brændstoføkonomiske biler og flere eldrevne opvejes af, at der kommer mange flere biler.
Sådan vil det gå med CO2-udledningen fra personbiler. Den blå streg er, hvis der ikke gøres noget (400.000 elbiler i 2030). Mere brændstoføkonomiske biler og flere eldrevne opvejes af, at der kommer mange flere biler. Det skraverede blå felt er resultatet, hvis kommissionens forslag gennemføres. CO2-udledningen fra personbiler vil så være faldet fra ca. 7 mio. ton nu til ca. 6 mio. ton i 2030.

Peger på 750.000 elbiler i 2030

'Hovedforslaget' – som formand Anders Eldrup anser for det bedste kompromis – når frem til 750.000 elektriske biler i 2030. Det vil 'kun' koste samfundet 2,4 mia. kr. Altså mindre end det halve af 1 mio.-ambitionen.

To slags afgifter

Bilkommissionen skelner mellem to slags afgifter: De, der skal dække ulemperne ved bilkørsel, og de, der skal fylde hullet i statskassen (reg. afgift, brændstofafgift mm.). ’En ny måde at se afgifter på,' siger Anders Eldrup. Omkostningerne til ulykker, trængsel, støj, luftforurening og vejslid) er ifølge kommissionen på denne størrelse årligt:

Elbiler: 6.100 kr.

Benzin- og diesel 8.100 kr.

Det antal kan nås ved at skrue på mange måder på tilskud og afgifter. Kommissionen giver fire scenarier for at nå 750.000 grønne biler:

Hovedforslag: 2.000 kr. billigere årligt at køre elbil og 2.300 kr. dyrere at køre i benzin- og dieseldrevne.

Forslag A: 4.500 kr. billigere at køre elbil og 400 kr. dyrere for benzin og diesel.

Forslag B: 2.000 kr. billigere at køre elbil og 3.100 kr. at køre benzin- og diesel.

Forslag C: 100 kr. billigere for elbiler, 1.100 kr. dyrere for benzin- og diesel.

FDM: Ikke dyrere at være bilejer

- Det er afgørende for FDM, at en omlægning ikke gør det dyrere for de nuværende bilejere. De har allerede betalt en høj registreringsafgift af deres bil og betaler løbende både ejerafgift og brændstofafgift m.m., påpeger FDMs adminstrerende direktør, Thomas Møller Thomsen.

- Her lægger Bilkommissionen op til, at også nuværende bilejere kan se frem til en ekstraregning på op mod 5.900 kroner årligt. Det mener vi er skævt og urimeligt, og det vil ramme almindelige danskere hårdt. De miljøøkonomiske vismænd har da også flere gange påpeget, at de danske bilister er overbeskattede, siger Thomas Møller Thomsen.

FDM mener: Klimamål kan blive dyrt for bilister

Nu op til politikerne

- Den gode nyhed er, at planerne her virker. Den dårlige er måske, at de virker langsomt. Ændringerne kan kun give et beskedent bidrag (i CO2-reduktion, red.) i 2030. Derfor skal vi i gang nu, siger Anders Eldrup.

Bilkommissionen konkluderer:

- Det er en politisk vurdering, i hvor høj grad omstillingen af personbiltrafikken skal understøttes, hvordan omkostningerne skal fordeles mellem stat og forbrugere, hvorvidt omstillingen må påvirke fordelingsprofilen i bilafgifterne, og hvorvidt de samfundsøkonomiske omkostninger ved omlægningen opvejes af de klimamæssige gevinster med videre.

Det er nu op til Folketinget, hvordan – og om – det grundige forarbejde fra kommissionen skal føres ud i livet.

Livet med elbil

Almindelige biler dyrere, elbiler billigere at eje

Så meget vil det koste at eje de nævnte modeller i 15 år – inkl. registrerings- og ejerafgifter samt brændstof, men ikke service og forsikring. Eksemplerne er fra kommissionens ’hovedforslag’, model 3.

Samlede omkostninger over 15 år
            

Model Før Efter Forskel pr. år
Citroën C1 benzin 198.300 kr. 213.300 kr. 1.000 kr.
Toyota Aygo benzin 204.300 kr. 217.200 kr. 900 kr.
Hyundai i10 benzin 234.300 kr. 242.300 kr. 500 kr.
VW e-Up el 275.800 kr. 254.900 kr. -1.400 kr.
Peugeot 208 benzin 271.700 kr. 274.900 kr. 200 kr.
Citroën C3 benzin 258.200 kr. 261.100 kr. 200 kr.
Toyota Yaris benzinhybrid 280.200 kr. 314.300 kr. 2.300 kr.
Hyundai Kona el 390.100 kr. 369.800 kr. -1.400 kr.
Nissan Qashqai benzin 423.600 kr. 450.600 kr. 1.800 kr.
Skoda Octavia benzin 418.600 kr. 448.000 kr. 2.000 kr.
VW Golf benzin 437.900 kr. 460.900 kr. 1.500 kr.
Nissan Leaf el 349.400 kr. 329.200 kr. -1.300 kr.
BMW 3-serie benzin 697.100 kr. 746.800 kr. 3.300 kr.
Mercedes-Benz C-klasse diesel 655.200 kr. 718.600 kr. 4.200 kr.
Tesla Model 3 el 728.000 kr. 588.300 kr. -9.300 kr.
Mercedes-Benz E-klasse diesel 745.300 kr. 815.900 kr. 4.700 kr.
Audi A6 st.car. diesel 754.700 kr. 826.100 kr. 4.800 kr.
BMW 5-serie diesel 712.900 kr. 780.500 kr. 4.500 kr.
Tesla Model S el 1.211.700 kr. 891.200 kr. -21.400 kr.
Tesla Model X el 1.397.000 kr. 1.002.500 kr. -26.300 kr.
Ford Mustang benzin 1.158.900 kr. 1.275.700 kr. 7.800 kr.
BMW Z4 benzin 1.217.900 kr. 1.301.500 kr. 5.600 kr.
Mitsubishi Outlander plugin-hybrid 562.100 kr. 443.900 kr. -7.900 kr.
Toyota RAV4 benzin-hybrid 519.800 kr. 573.600 kr. 3.600 kr.
Porsche Taycan el 2.767.600 kr. 1.906.500 kr. -57.400 kr.
Porsche Panamera 3.747.100 kr. 4.057.700 kr. 20.400 kr.

Kilde: Skatteministeriet