På en nylig afholdt konference om strategiske analyser af infrastrukturen meddelte transportministeren, at regeringen sætter alle planer om udbygninger af vejene på standby. Beslutningen betyder, at en lang række vejprojekter, hvor der er lavet VVM-undersøgelser, og hvor Folketinget har vedtaget anlægslov, bliver udskudt på ubestemt tid. Dette på trods af at der er tale om projekter, hvor der er fuld politisk opbakning til, at de bør bygges, men hvor regeringens aktuelle økonomiske prioritering hindrer projekternes gennemførsel.
Der er tale om en lang række vigtige motorvejs- og hovedvejsprojekter, hvor bilisterne dagligt taber mange timer i kø.
"Et nærmest absurd eksempel er landets mest trafikerede motorvej, Køgebugt, hvor der med regeringens beslutning kommer til at mangle bare seks km for at den fulde udbygning fuldendes. Ved at stoppe udbygningen i Solrød, vil den massive daglige kø blot flyttes endnu et par kilometre – der mangler kun 1 mia. kr., men resultatet vil være massiv kø på ubestemt tid”, fortæller afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk.
Bilkøer er dårlig forretning for Danmark
At privatbilister og erhvervstrafikken holder i kø er en rigtig dårlig forretning for Danmark. De seneste beregninger af tidstabet viser, at alene i hovedstadsområdet spildes hvad der modsvarer 22.000 fuldtidsstillinger, hvilket igen kan omregnes til et økonomisk tab for landet på 8,5 mia. kr. årligt – hertil kommer alt det besvær, tusinde familier får ved aldrig helt at vide, hvor slem køen er netop i dag. Med andre ord er infrastruktur et rigtigt dårligt sted at spare, hvis målet er øget effektivitet og konkurrenceevne på arbejdsmarkedet.
Ingen politisk opbakning til penge til infrastruktur
Grundet de økonomiske konjunkturer er det naturligvis vanskeligt at finde politisk opbakning til mange nye penge til infrastruktur, men grundet de særlige regler for budgettering i forbindelse med vej- og baneprojekter, vil der i de kommende år løbende tilflyde Infrastrukturfonden penge, der ikke er brugt i de igangværende projekter. Da kravet har været overbudgettering på omkring 30 procent, er der udsigt til adskillige milliarder i tilbageløb fra de i alt 94 mia. kr., der i 2009 trafikaftalen blev disponeret. Så penge vil der være, det handler med andre ord reelt om vilje til at prioritere pengene.
”Regeringens beslutning om at droppe vejene står i skærende kontrast til regeringsgrundlaget fra efteråret 2011. Heri giver regeringen det løfte, at i det omfang der frigøres midler i eller til Infrastrukturfonden, skal 1/3 gå til vejene. Det løfte så FDM gerne blev holdt”, fortæller Torben Lund Kudsk.