Den ene af to trafikale livsnerver over Lillebælt bliver skåret over i månedsvis. Det vil påvirke trafikken ikke bare lokalt, men også øge trafikken på Den nye Lillebæltsbro, der fører motorvej E20 over bæltet.
Lukningen af den 83 år gamle bro skyldes, at brodæk mm skal gennem en større reparation. Arbejdet ventes at vare fem måneder, hvilket er noget længere, end Vejdirektoratet forudsagde sidste sommer.
Lukket til midt i oktober
De fem måneders lukning vil sige, at det først bliver omkring efterårsferien, at Den gamle Lillebæltsbro atter kan benyttes.
Imens vil den lokale biltrafik få en større omvej, men det betyder også, at godt 10.000 biler i døgnet bliver sendt over på motorvejsbroen. Her er der i forvejen tæt trafik, idet 70.000 biler i døgnet passerer den sekssporede bro.
Se mere: Vejarbejde koster trafikanter milliarder
Derfor kan der lettere opstå kø på motorvejsbroen.
Derfor kan der lettere opstå kø på motorvejsbroen.
Langsomme køretøjer lukkes ud på motorvejen
Spærringen af den gamle bro betyder også, at store, langsomme køretøjer, som ellers kører over den gamle bro, får dispensation til at køre på motorvejen. Det vil – med eskorte - ske meget tidligt om morgenen og tidligt om aftenen.
Se mere: Kom til tops på den gamle Lillebæltsbro
Fodgængere, cyklister og tog kan stadig bruge den gamle bro.
Lukningen af Den gamle Lillebæltsbro bliver gentaget næste sommer. Der er ingen meldinger om varigheden næste år.
Se mere: Rapport: brug for ny Lillebæltsbro
