Ni nye veje rykker op på listen

Finansloven giver penge til nye og ekstra undersøgelser af ni vejprojekter samt en Kattegatbro og en færgehavn. Det er en indikation af, at disse projekter kan blive til noget.

Forslag til 3. Limfjordsforbindelse
Trafik

De danske veje har fortsat ikke udsigt til store, snarlige forbedringer, men som del af finanslovsaftalen for 2019 kommer der nu småbeløb, som muligvis er næste skridt til en række nye projekter.

Mest markant er 60 mio. kr. til ny undersøgelse af en Kattegatbro. Forundersøgelsen vil være den første konkrete planlægningsundersøgelse af en fast Kattegatforbindelse og vil ifølge transportministeren kunne give et billede af, hvordan forbindelsen potentielt kan se ud.

80 mio. kr. til bedre planlægning

Derudover får ni vejprojekter fornyet bevågenhed. Aftalen betyder, at der afsættes knap 80 mio. kr. (2019-2021) til opdatering af tidligere VVM-undersøgelser og beslutningsgrundlag.

Se mere: Ny motorvej over Limfjorden - engang

Selv om det er småpenge, finder FDM fremgangsmåden ok:

- Mens vi venter på 2021, hvor der igen skulle være plads under statens anlægsloft til nye større vejinvesteringer, er det positivt, at ventetiden bruges på at opdatere beslutningsgrundlaget for en række vejprojekter, siger afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk.

- Det er endvidere positivt, er der i forbindelse med finansloven nu for første gang i regeringsregi tales om, at der skal lægges en masterplan for de fremtidige trafikinvesteringer, fortsætter han.

FDM mener: Vejene har brug for en masterplan i 2018

Disse ni veje får nu øget opmærksomhed:

  • Vejforbindelse til Stevns
  • Opgradering af E55 ved Nykøbing
  • Omfartsvej ved Mariager 
  • Udbygning af kryds ved Thisted (rute 11/26)
  • Udbygning af rute 15 Herning-Ringkøbing
  • 2+1-vej Ålbæk-Skagen
  • Opdatering af VVM-undersøgelse for tredje Limfjordsforbindelse
  • Forundersøgelse af kapacitetsforbedring på Amagermotorvejen
  • Opdatering af VVM-undersøgelse for Frederikssundsmotorvejen (3. etape)

Derudover giver staten et tilskud på 75 mio. kr. til en udvidelse af Søby Havn på Ærø.

Se mere: Frederikssundsmotorvej klar til 25.000 bilister