Når Femern Bælt-tunnelen mellem Danmark og Tyskland åbner – efter planen i 2028 – burde risikoen for store forsinkelser videre mod Hamborg være ryddet af vejen.
Tyskerne har netop besluttet at anlægge en tunnel mellem Femern-øen og det tyske fastland som erstatning for den nuværende tosporede bro over Femern Sund.
Lillesøster til Femern Sund-tunnel
Den nye tunnel bliver på 1,7 km og vil på næsten alle punkter være en eksakt miniudgave af den 18 km lange Femern Bælt-tunnel. Den får nemlig også firesporet motorvej og tosporet jernbane og anlægges som sænketunnel.
Tag med på en dronetur til det store anlæg allerede nu:
Se mere: Femern et vigtigt skridt nærmere
Den gamle bro får lov at blive. Den skal sættes i stand og til sin tid bruges af fodgængere, cyklister og langsom biltrafik.
Den kombinerede vej- og jernbanetunnel er budgetteret til 5,4 mia. kr. Det er en smule mere end de 4,1 mia. kr., som den danske statskasse bruger på at opføre en helt ny Storstrømsbro, også en del af samme transportkorridor.
Se mere: Dansk kæmpebro skyder op i 2018