Dansk kæmpebro skyder op i 2018

Byggeriet af en ny Storstrømsbro går i gang allerede i det kommende år. Bilisterne kan tage den italiensk byggede bro i brug i 2022.

Storstrømsbroen bliver fire km lang. Foto: Vejdirektoratet
Trafik

Danmarks fjerdestørste bro er i støbeskeen. I løbet af 2018 går byggeriet af en ny Storstrømsbro i gang, så bilisterne kan få glæde af de bedre forhold i 2022.

Den nye Storstrømbro bliver fire km lang og 100 meter høj og vil i længde kun overgås af de to Storebæltsbroer og Øresundsbroen.

Storestrømsbroen som står klar i 2022.

For bilisterne betyder det bredere vognbaner og højere fartbegrænsning, 80 km/t. Broen til samlet 4,1 mia. kr., hvoraf en del går til at rive den gamle bro ned, er dog primært anlagt af hensyn til togtrafikken, som kan begynde et køre over broen med 200 km/t. i 2023.

Tre italienske firmaer skal bygge

Vejdirektoratet har nu fundet de entreprenører, der skal står for det store byggeri. De er alle tre fra Italien. Et fjerde italiensk firma og et dansk, EKJ Rådgivende Ingeniører, er tilknyttet. Selve broentreprisen er på 2,1 mia. kr.

Fabrikationen af de store betonelementer til broen vil ske på Masnedø, som er det ene landfæste for broen.

Læs mere: Ny Storstrømsbro får markant vartegn