Samkørsel - Ta'Med fra FDM

Ta'Med er FDMs grønne samkørsels-app, der gør det nemt for dig at få glæde af alle de gode fordele ved at køre sammen med andre.

Ta'Med er FDMs samkørsels app

1. Hent Ta'Med gratis i din App Store eller Google Play, og opret en profil på 2 minutter.

2. Mød flinke folk, der skal samme vej som dig. Du kan se bedømmelser af passagerer og chauffører, før du siger ja til en tur. 

3. Nyd turen, spar penge og få optur over formindsket C02-udledning og mindre trængsel på vejene.



Læs betingelserne for at benytte appen

 

  • Spar penge på dine parkerings- og transportudgifter

  • Få godt selskab på køreturen

  • Reducer din C02-udledning og hjælp klimaet

Sådan fungerer Ta'Med*

Vores mission med Ta'Med

Vores samkørsels-app er lige til at gå til for virksomheder, hvor kollegaer fra samme arbejdsplads, nemt kan komme i gang med at bruge samkørsel i den daglige rejse til og fra arbejde.

Vi har dog et større mål med Ta’Med - vi vil gerne ændre danskernes forhold til mobilitet markant og gøre samkørsel til en del af hverdagen på linje med offentlig transport. Forestil dig en verden, hvor det er lige så almindeligt at åbne Ta’Med og finde kørelejlighed fra Aarhus til København, som det er at åbne Rejseplanen.

 

Ta’Med gør det nemt at finde kørelejlighed 

I gennemsnit har hver bil i myldretiden ca. tre ledige pladser til og fra arbejde, så der er masser af plads til dig. Det er ganske enkelt oplagt at køre sammen, og med samkørsels-appen Ta’Med på telefonen, er det nemt at finde kørelejlighed. 

 

Smart samkørsel for virksomheder 

Vi arbejder hårdt på at udbrede kendskabet til samkørsel, og har allerede fået en del kommuner og arbejdspladser i Danmark med på vognen:

Hillerød Kommune

”Vi er glade for at kunne være med, for der er mange af vores medarbejdere, der kommer fra andre byer, ikke mindst fra København. Derfor giver det god mening for Hillerød Rådhus at deltage i Ta´Med, som en af de store arbejdspladser i området. Det er godt for klimaet, at følges flere ad i bilerne, og måske kan det også betyde noget for det kollegiale”, siger borgmester Kirsten Jensen.
 
Middelfart Kommune

- Af hensyn til klimaet er samkørsel vigtigt - og vil blive et vigtigt redskab i arbejdet med at reducere vores udledning af C02. I dag er 95% af dem, der kører i bil til og fra arbejde, alene i bilen. Derfor er det oplagt at arbejde med nye måder at rejse frem og tilbage på sammen, siger borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen
 
- Samkørsel er måske en lille ting i det store, men det kan være en måde til at vi hjælper hinanden med transporten og bidrager positivt til den grønne omstilling - helt uden andre investeringer end lidt tid og en åben indstilling til at prøve det af, siger formand for Teknisk Udvalg, Regitze Tilma.
 
Business Park Skejby

- Der er mange fordele ved samkørsel. Derfor er det helt naturligt for Business Park Skejby at støtte op om Ta'Med, så virksomheder og organisationer får en nem måde at udbyde og finde lift på i en fælles pulje. Der er fordele for både chauffører, passagerer, mobilitet og klima, så vi glæder os til samarbejdet," siger Lars Møller Andersen, leder af Business Park Skejby.

Download Ta'Med Samkørsels app i App Store
Download i App Store
Download Ta'Med Samkørsels app i Google Play
Download i Google Play

Derfor skal du Ta’Med som chauffør

Din daglige køretur til og fra arbejde, kan være en dyr fornøjelse for dig og for klimaet. Med den nye samkørsels-app Ta’Med fra FDM, kan du nemt og effektivt dele udgifterne til turen med andre, der alligevel skal samme vej som dig. 

Du sparer ikke kun på rejseudgifterne, du får også godt selskab på køreturen. Og sammen er I med til at mindske trængslen på vejene, og dermed også CO2-udledningen. 

Du vælger naturligvis selv, hvor ofte du vil bruge Ta’Med – alle ture tæller, og så er det helt op til dig, om du vil hjælpe en kollega og give et gratis lift eller bruge appens anbefalede pris for samkørsel. 

Detaljerne omkring køreturen aftaler I let i appens chatfunktion, hvor du også selv kan sætte reglerne for køreturen: Måske du er snakkelysten eller hellere vil nyde stilheden?

Derfor skal du Ta’Med som passager

Hvis du er en af de tusindvis af danskere, der hver dag pendler alene i bil eller med det offentlige til og fra arbejde, trænger du måske til et hurtigt og billigt alternativ. 

Med den nye samkørsels-app Ta’Med bliver du forbundet med bilister i dit nærområde, som skal samme vej som dig. Det er helt op til dig, hvor ofte du vil bruge Ta’Med. 

Du vælger selv, hvem du vil køre med, ud fra chaufførernes profiltekster og ratings, og så kan du tilføje din foretrukne samkører og automatisk blive opdateret på, hvornår han eller hun tilbyder et lift. 

Ta’Med, hvis du vil gøre noget godt for dig selv og for klimaet.


Hjælp: Ofte stillede spørgsmål om samkørsel og Ta'Med

Herunder besvarer vi en række ofte stillede spørgsmål om samkørsel. Vi har udarbejdet en stor FAQ-sektion, hvor du kan få svar på de oftest stillede spørgsmål om Ta’Med.

Hvad er samkørsel?

Samkørsel er, når flere personer kører sammen f.eks. på vej til arbejde. Ved at benytte sig af samkørsel kan pendlere deles om udgifterne til benzin og samtidig udlede mindre CO2.

Hvad koster samkørsel?

Samkørsel med Ta’Med fra FDM er gratis, men chaufføren kan skattefrit opkræve et beløb (0,70 kroner pr. kørte kilometer), der dækker passagerens forbrug af benzin m.m.. Dette udregnes automatisk i appen og kan ikke reguleres af brugeren.

Hvordan finder jeg nogen at køre sammen med på arbejde?

I samkørsels-appen Ta’Med kan du oprette en profil og på bare to minutter finde andre, der skal samme vej som dig. Det er f.eks. nemt at matche med andre bilister fra din virksomhed eller fra en arbejdsplads i nærheden. 

Er samkørsel sikkert?

Vi har gjort meget for, at det skal være sikkert at bruge samkørsels-appen Ta’Med. Ratings samt verificering af brugernes telefon- og virksomhedsoplysninger sørger for, at du kan være helt tryg, når du bruger Ta’Med.

FDM tænker på din sikkerhed

Sikkert at bruge

Ratings samt verificering af brugernes telefon- og virksomhedsoplysninger sørger for, at du kan være helt tryg, når du bruger Ta’Med. Alle brugere har en synlig profil.

Betaling 

Alle chauffører vælger selv, om de vil modtage penge for turen. For at fremme samkørsel kører vi med et introtilbud, hvor alle brugere kan benytte Ta’Med gebyrfrit, så betalingen går direkte til chaufføren.

De bakker op om samkørsel

Kommuner, store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner bakker op om at bruge Ta’Med og har fået deres egen samkørselsklub i appen. Deres borgere, ansatte og studerende deltager som chauffører og passagerer, hvilket giver mange ture at vælge imellem. Lige nu har flere tusinde adgang til appen. Og flere kommer til.

Skal i også være med?

Kontakt Ta'Med på tamed@fdm.dk