Muhammad, frontend-udvikler
"Jeg synes personligt, at det bliver lidt kedeligt, hvis man er alt for god til sit job."

Interview med Muhammad
Mit navn er Muhammad, jeg er 42 år og uddannet bachelor i Digital Arts with multimedia Computing. Jeg har tidligere arbejdet som webudvikler hos Boliga og front-end udvikler hos Berlingske Medier.
Hos FDM arbejder jeg med
... FDM.dk og alle de VUE apps, der er derinde, som alle vores medlemmer bruger. Jeg har kontakt med folk, der sidder her i huset, hvis de har brug for at få lavet noget til en app, en ændring til en knap eller en anden form for design, fx FDM’s strømberegner. Det kan være hvad som helst – alt det vi har i web-delen.
Vi er tre front-end udviklere i min afdeling og vi har hver vores opgaver, men vi er gode til at bytte opgaverne mellem os. Vi har dagligt møde med vores off-shore team i Pakistan, hvor vi snakker om, hvad vi har lavet og hvad vi skal lave.
Min hverdag hos FDM byder på
... udfordringer. Jeg synes det er mega fedt, at jeg lærer noget nyt hele tiden. Inden jeg startede i FDM havde jeg ikke erfaring med VUE, som min afdeling arbejder med. Det betyder meget for mig at prøve noget nyt og udfordre mig selv. Udover det, så har jeg masser af god sparring med mine kollager. Vi hjælper hinanden hele tiden og det er nu meget rart, at man ikke sidder helt alene med det.
Min hverdag byder også på, at jeg lærer nogle spændende nye ting inden for VUE. Jeg synes personligt, at det bliver lidt kedeligt, hvis man er alt for god til sit job – så er det bare den samme rutine man jo kører
Mit arbejde hos FDM er spændende, fordi
...vi tænker meget på, hvad der er det nye derude, som vi kan bruge i vores web-apps. Det gør at vi altid har noget nyt at lære. Vi er ikke sådan en virksomhed, som står stille. Vi lytter hele tiden til, hvad der foregår inden for web-udviklingsverden.
Der er altid der gang i den, kan man sige. Da jeg blev ansat, var det ikke kun mig der blev ansat, men der var 15 andre i hele huset, som også havde første arbejdsdag samtidig med mig. Jeg synes vores gode sociale samvær er vigtigt.
Det er sjovt at gå på arbejde, fordi
... vi er meget gode til at samarbejde. Vi kan lave sjov og ballade og spille bordtennis. Når vi hygger os sammen, er det med til at gøre det sjovt at møde på arbejde.
FDM er en god arbejdsplads for mig, fordi
... vi har det godt socialt og det synes jeg personligt er meget vigtigt. Jeg oplever et godt sammenhold på kontoret. Derudover er det selvfølgelig også vigtigt, at mine arbejdsopgaver er spændende. Vi har holdt forskellige arrangementer, hvor vi spiller computerspil - det syntes jeg også er meget fint.
Jeg har været medlem af FDM i et stykke tid nu, og jeg syntes at selve idéen mht. FDM, og hvad vi foretager os i FDM, har en betydning for mig. Når man er enig i, hvad vi gør i FDM, er det med til at gøre det til en spændende arbejdsplads.
Sådan er det, at arbejde i FDM
Mød nogle af vores mange medarbejdere og få indblik i hvad de laver, hvorfor de synes det er sjovt at gå på arbejde i FDM, og hvorfor det er en god arbejdsplads for dem.



