Salgs- og administrationskoordinator til FDM Sjællandsringen. 10 til 15 timer om ugen + fuld tid i sommerferien
Vil du have et job, hvor du hurtigt bliver en vigtig del af hverdagen, får ansvar og lærer en masse om planlægning, kundekontakt og systemer? Og kunne du tænke dig at udvikle FDM Sjællandsringens tilstedeværelse på sociale medier? Så er det måske dig vi søger som vores nye Studentermedhjælper på FDM Sjællandsringen.

Vi søger en salgs- og administrationskoordinator, som kan arbejde 10 til 15 timer om ugen, og som kan træde til på fuld tid i sommerferien som ferieafløser. Stillingen er tidsbegrænset til d. 31. august 2026
Din rolle hos os
Du hjælper med at sikre, at vores kurser bliver gennemført, og at kunder og samarbejdspartnere får hurtig og god service. Dine opgaver dækker både drift, koordinering og administration:
- Kundeservice og kontakt: håndtere henvendelser på mail og telefon, tage imod og hjælpe kunder på stedet, samt have løbende dialog med samarbejdspartnere og instruktører, så alle har den information, de har brug for
- Booking og planlægning: koordinere og booke kurser for køreskoler og AMU-skoler, oprette og vedligeholde bookinger i vores systemer, samt sikre god planlægning af tider og ressourcer, så alt er på plads til en komplet kursusdag
- Daglig koordinering: lave det nødvendige overblik og de daglige opdateringer til drift og afvikling, og følge op på ændringer undervejs, så dagen kører effektivt og uden unødige afbrydelse
- Administration: stå for den løbende kursusadministration, herunder fakturering og registrering, samt sikre at deltagerinformation er korrekt, og at kursusbeviser bliver sendt ud efter afholdte kurser
- Vagtplan, kontrakter og løn: fordele vagter efter kompetencer og kurser og indberette løn for instruktører
- Sociale medier: bidrage til at drive og udvikle vores tilstedeværelse på sociale medier
Om dig
Vi forventer, at du har bil, eller det er i hvert fald en fordel, da FDM Sjællandsringen er besværlig at komme til med offentlig transport. Derudover ser vi gerne, at du har interesse for sociale medier, følger med i medietrends og at du er teknisk stærk og har nemt ved at lære nye systemer, så du hurtigt kan sætte dig ind følgende systemer:
- Planner4You
- Microsoft Business Central (økonomisystem)
- Excel og Word
- Lessor
Som person er du
- God til at skabe overblik og holde styr på flere ting ad gangen
- Struktureret og god til at følge opgaver til dørs
- Samarbejdsorienteret og service-minded i din kommunikation
- Omhyggelig og sikker i skrift, også når der er travlt
Vi tilbyder
- Et spændende studiejob, hvor du har mulighed for at arbejde en masse timer i sommerperioden.
- Hands-on erfaring med administration og planlægning
- En afvekslende arbejdsdag, hvor to dage ikke ens med mange gæster i huset (15.000 kursister årligt)
- Mulighed for deltagelse i spændende events på FDM Sjællandsringen
Yderligere information
Vi forventer tiltrædelse snarest muligt.
Stillingen er på 10 – 15 timer ugentligt, med fuld tid (37 timer) i sommerperioden.
Stillingen er tidsbegrænset til d. 31. august 2026
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for FDM Sjællandsringen Hans Henrik Langkilde på tlf. 60 88 01 23.
Vi behandler indkomne ansøgninger løbende, og vi glæder os til forhåbentligt snart at modtage din. Du ansøger via vores digitale rekrutteringsportal, som du finder et link til her på siden.
Om os
FDM er en erhvervsdrivende medlemsforening og den primære interesseorganisation for danske bilister. Som privat, uafhængig forening er FDM en hovedaktør på det trafikpolitiske område og dertil Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation med over 284.000 husstande som medlemmer. FDM har siden grundlæggelsen i 1909 opbygget en dominerende position i markedet og anses for en autoritet i relation til debatten om forbruger- og trafikpolitiske forhold.
Som erhvervsdrivende medlemsforening med en omsætning på +700 mio. kr tilbyder FDM også et omfattende medlemsprogram. FDMs portefølje af produkter inkluderer bl.a. juridisk og teknisk rådgivning, Motor (Danmarks største bilmagasin med 398.000 læsere), vejhjælp, FDM forsikringer i samarbejde med Tryg, FDM travel, FDM test og bilsyn, strøm og ladeløsninger og køretekniske kurser på foreningens to køretekniske anlæg, FDM Jyllandsringen og FDM Sjællandsringen. FDM har hovedsæde i Lyngby og beskæftiger 350 medarbejdere fordelt på 30 adresser i Danmark.
Lær FDM at kende
Bliv klogere på vores arbejdsplads, hvordan vi arbejder med trivsel og kompetenceudvikling, og hvilke sociale aktiviteter vi har.


