Serviceminded IT Supporter til FDM IT – Bliv en del af et stærkt team!
Er du typen, der brænder for at hjælpe andre og altid ser løsninger frem for problemer? Trives du med at levere god service og vil du arbejde i et moderne IT-miljø, med fokus på både drift og sikkerhed? Så er du måske vores nye IT-supporter!

Hos FDM søger vi en imødekommende, positiv og løsningsorienteret IT-supporter, der vil være med til at sikre en god og stabil IT-hverdag for vores kollegaer. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, tager ansvar og løbende udvikler vores måde at arbejde på.
En varieret hverdag med fokus på brugeren
Som en del af vores IT-supportteam bliver din vigtigste opgave at levere en god supportoplevelse og sikre, at vores kollegaer hurtigt kommer videre.
Dine primære opgaver vil være:
- Brugersupport & fejlsøgning: Løsning af IT-udfordringer via servicedesk og onsite support
- Installation & opsætning: Klargøring af PC’er (Windows & Mac), arbejdsstationer og tilbehør
- Microsoft 365 & sikkerhed: Support af Outlook, Teams, OneDrive, SharePoint samt Intune og Defender
- AV & telefoni: Support på møderumsteknologi, Teams telefoni og videokonferencer
- Dokumentation: Udarbejdelse af brugerguides og interne vejledninger
- Deltagelse i forbedringer: Bidrage til optimering af processer og arbejdsgange
Vi arbejder løbende på at forbedre vores processer og service, og vi ser gerne, at du bidrager med idéer til at gøre vores IT-support endnu bedre!
Du vil opleve en høj grad af selvbestemmelse i forhold til hvordan du udfører opgaverne. Der vil også være god mulighed for teknisk og personlig udvikling og du vil få løbende
Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for IT-support eller lignende og har minimum tre års erfaring. Du har en god teknisk forståelse og trives med at hjælpe brugere på alle niveauer i organisationen.
Du er kendetegnet ved, at du:
- Er serviceminded, tålmodig og løsningsorienteret
- Har erfaring med IT-support eller lignende (gerne et par års erfaring, men det vigtigste er din tilgang og motivation)
- Har kendskab til Microsoft 365, AD, Intune, Windows og generel IT-drift
- Tager initiativ og følger opgaver til dørs
- Kommunikerer klart og i øjenhøjde med brugerne
- Trives med at arbejde struktureret i en travl hverdag
- Har lyst til at udvikle dig fagligt og arbejde med de nyeste teknologier
Hvad får du i en stilling hos os i IT Security & Operations?
- Et spændende job i en organisation med fokus på både drift og sikkerhed
- Gode muligheder for faglig udvikling og læring
- En hverdag med variation, ansvar og indflydelse
- Et stærkt team med en uformel omgangstone
Hos os får du ikke bare en supportrolle, du bliver en del af et team, hvor vi løfter i flok og har fokus på at gøre IT nemt og effektivt for hele organisationen.
Om afdelingen
Stillingen er forankret i afdelingen IT Security & Operations. Du bliver en del af et team på 9, som tilsammen varetager Security, Operations og Servicedesk. Teamet er en del af FDMs IT-division der består af ca. 40 medarbejdere på vores kontor i Lyngby samt to offshore-udviklingsteams. Vi arbejder med alt fra drift og infrastruktur til applikationsudvikling, digitalisering og projektledelse. IT-divisionen dækker en bred vifte af applikationer, fra medlemsrettede til underliggende forretningsapplikationer og integrationer til vores partnere.
Du bliver en del af en IT-division i vækst, hvor vi har fokus på at styrke vores rammer og processer og vi er nået langt i vores roadmap med at skifte til nye teknologier. Alt sammen for at sikre, at vi kan varetage de mange spændende digitaliseringsopgaver der ligger foran os.
På kontoret i Lyngby sidder vi fysisk sammen i åbne kontorer, der gør det nemt at vidensdele og arbejde tæt sammen på tværs af afdelingerne i IT. Vi har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne og har en åben og uformel omgangstone, hvor humøret er højt og hvor hverdagen er præget af at vi er sat i verden for at skabe værdi.
Er du i tvivl, om du skal søge jobbet? Søg alligevel!
I FDM har vi desuden et blik for og en målsætning om at fremme ligestilling og mangfoldighed, fordi vi tror på, at det gør os til en bedre arbejdsplads og giver bedre resultater. Så du skal være meget velkommen til at søge en stilling hos os uagtet din etnicitet, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Vi tilbyder
I FDM bliver du en del af et mangfoldigt fagligt miljø, hvor vi alle er passionerede for vores områder og arbejder sammen om hele tiden at blive lidt bedre, til glæde for vores medlemmer og kunder. Derfor er udvikling i jobbet, videndeling og kompetenceudvikling en naturlig del af hverdagen.
Som arbejdsplads vægter vi trivsel og fleksibilitet højt, og vi måler og følger op på trivslen flere gange om året for at sikre de bedst mulige rammer for dit arbejdsliv. Vores målsætning er, at du har spændende og udviklende opgaver, som udføres i et godt samarbejde med kollegaer og leder, og at du oplever en fornuftig balance ift. dit privatliv.
Du tilbydes en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer og erfaring, herunder pensions- og gruppelivsordning samt helbredsforsikring. Du kan se frem til 6 ugers ferie/feriefri, ligesom du vil have fri med løn grundlovsdag samt 24. og 31. december. Barslende medarbejdere har desuden 22 uger med fuld løn ifm. barsel, så du som medarbejder er økonomisk ligestillet, hvad end du skal være far eller mor.
Du får selvfølgelig også et medlemskab af FDM, ligesom du kan melde dig ind i vores personaleforening FDM Team, som løbende afholder diverse medarbejderarrangementer, og som giver adgang til vores motionsrum.
Søger du en stilling i FDM-huset, holder vi til tæt på Lyngby centrum i lyse og åbne lokaler, hvor der er mulighed for gratis parkering. Her nyder vi godt af kvalitetskaffe, og vores køkken sørger for varieret og sund mad til frokost, ligesom du kan købe morgenmad til en god pris.
Yderligere information
Vi forventer tiltrædelse snarest muligt.
Vi behandler indkomne ansøgninger løbende, og vi glæder os til forhåbentligt snart at modtage din. Du ansøger via vores digitale rekrutteringsportal, som du finder et link til her på siden.
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Head of IT Operations & Security, Michael Møller Kristensen på mail mimk@fdm.dk eller telefon +45 45 27 01 24.
Om os
FDM er en erhvervsdrivende medlemsforening og den primære interesseorganisation for danske bilister. Som privat, uafhængig forening er FDM en hovedaktør på det trafikpolitiske område og dertil Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation med over 284.000 husstande som medlemmer. FDM har siden grundlæggelsen i 1909 opbygget en dominerende position i markedet og anses for en autoritet i relation til debatten om forbruger- og trafikpolitiske forhold.
Som erhvervsdrivende medlemsforening med en omsætning på +700 mio. kr tilbyder FDM også et omfattende medlemsprogram. FDMs portefølje af produkter inkluderer bl.a. juridisk og teknisk rådgivning, Motor (Danmarks største bilmagasin med 398.000 læsere), vejhjælp, FDM forsikringer i samarbejde med Tryg, FDM travel, FDM test og bilsyn, strøm og ladeløsninger og køretekniske kurser på foreningens to køretekniske anlæg, FDM Jyllandsringen og FDM Sjællandsringen. FDM har hovedsæde i Lyngby og beskæftiger 350 medarbejdere fordelt på 30 adresser i Danmark.
Lær FDM at kende
Bliv klogere på vores arbejdsplads, hvordan vi arbejder med trivsel og kompetenceudvikling, og hvilke sociale aktiviteter vi har.


