Testassistent til FDM Test & Bilsyn i Århus
FDM Test & Bilsyn er i rivende udvikling og vi har derfor brug for flere dygtige hænder på holdet! Har du en derfor baggrund som mekaniker, synsuddannelse KAT 1 eller KAT 3? Trives du i en varieret hverdag og sætter du en ære i høj kvalitet og god service? Så er det måske dig, vi søger som testassistent i Århus!

Test & Bilsyn er ofte vores medlemmers første fysiske møde med FDM, og derfor er din lyst og evne til at give god service og troværdig rådgivning helt essentielt. Fælles for os alle er, at vi er drevet af målsætningen om at gøre en forskel for vores medlemmer.
En alsidig stilling i et godt arbejdsmiljø
Som testassistent hos FDM vil du få et varierende og spændende arbejde. Du vil indgå i et team, som er præget af engagement, tempo og højt humør. Det forventes, at du er med til at skabe og opretholde et godt arbejdsmiljø med kollegaerne, og du vil naturligvis få en grundig oplæring til jobbet. Dine primære arbejdsopgaver er:
- Rådgivning af kunder/medlemmer omkring FDMs produkter og serviceydelser
- Syn af køretøjer
- Udførelse af FDMs medlems- og specialtest
- Support af tjek-ind teamet på gennemgange af leasingbiler
- Mulighed for deltagelse i fokusgruppe med henblik på at omsætte strategi til drift
- Varetagelse diverse ad-hoc opgaver
Om dig
Du har er par års erfaring som mekaniker, synsuddannelse KAT 1 eller KAT 3. Om du er synsuddannet, er underordnet. Vi sørger for du bliver klædt på til opgaven og vægter det rigtige mindset lige så højt!
Derudover ser vi gerne, at:
- Du har erfaring med og brænder for moderne bilteknologi
- Du har eventuelt erfaring som service- eller teknisk rådgiver
- Du er service- og salgsorienteret og kan imødekomme vores kunders og medlemmers forventninger
- Du er fortrolig med IT på brugerniveau
- Du kan arbejde selvstændigt
- Du trives i en hverdag med tempo, god energi og en uformel tone
Du vil få tilbudt en synsuddannelse, hvis du ikke er uddannet i forvejen.
Vi tilbyder
En selvstændig og udfordrende stilling i et godt arbejdsmiljø, en attraktiv løn i henhold til vores overenskomst med Dansk Metal. Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor du kan søge sparring med andre testassistenter på tværs af landet og blive klogere på jeres fælles fag.
Som arbejdsplads vægter vi trivsel og fleksibilitet højt, og vi måler og følger op på trivslen flere gange om året for at sikre de bedst mulige rammer for dit arbejdsliv. Vores målsætning er, at du har spændende og udviklende opgaver, som udføres i et godt samarbejde med kollegaer og leder, og at du oplever en fornuftig balance ift. dit privatliv.
Du kan se frem til 5 ugers ferie og 7 dages feriefri, ligesom du vil have fri med løn grundlovsdag samt 24. og 31. december. Barslende medarbejdere har desuden 22 uger med fuld løn ifm. barsel, så du som medarbejder er økonomisk ligestillet, hvad end du skal være far eller mor.
Yderligere information
Vi forventer tiltrædelse 1.maj 2026.
Vi behandler indkomne ansøgninger løbende, og vi glæder os til forhåbentligt snart at modtage din.
Du ansøger via vores digitale rekrutteringsportal, som du finder et link til her på siden. Du skal blot uploade dit CV / svendebrev og svare på et par spørgsmål.
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jens Hansen på +45 45 27 01 83.
Om os
FDM er en erhvervsdrivende medlemsforening og den primære interesseorganisation for danske bilister. Som privat, uafhængig forening er FDM en hovedaktør på det trafikpolitiske område og dertil Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation med over 284.000 husstande som medlemmer. FDM har siden grundlæggelsen i 1909 opbygget en dominerende position i markedet og anses for en autoritet i relation til debatten om forbruger- og trafikpolitiske forhold.
Som erhvervsdrivende medlemsforening med en omsætning på +700 mio. kr tilbyder FDM også et omfattende medlemsprogram. FDMs portefølje af produkter inkluderer bl.a. juridisk og teknisk rådgivning, Motor (Danmarks største bilmagasin med 398.000 læsere), vejhjælp, FDM forsikringer i samarbejde med Tryg, FDM travel, FDM test og bilsyn, strøm og ladeløsninger og køretekniske kurser på foreningens to køretekniske anlæg, FDM Jyllandsringen og FDM Sjællandsringen. FDM har hovedsæde i Lyngby og beskæftiger 350 medarbejdere fordelt på 30 adresser i Danmark.
Lær FDM at kende
Bliv klogere på vores arbejdsplads, hvordan vi arbejder med trivsel og kompetenceudvikling, og hvilke sociale aktiviteter vi har.


