Hvordan er jeg dækket af min vejhjælp
Vejhjælpen dækker fra tre dage efter, at vi har registreret din betaling. Har du brug for assistance, før der er gået tre dage, vil du modtage en faktura for assistancen.
Videretransport af fører og passagerer ved assistance
Ja, vi sørger for videretransport af både fører og passagerer til fælles bestemmelsessted, når du har assistancebehov i Danmark. Transporten kan ske med bugseringskøretøjet, offentlig transport, taxa eller låne/lejebil. Vi vurderer i situationen, hvad der er hensigtsmæssigt. I Europa sørger vi for, at du og dine passagerer sammen med bilen bliver transporteret til nærmeste værksted.
Lånebil/lejebil
I forbindelse med assistance, hvor skaden ikke kan ordnes på stedet, kan lånebil eller lejebil være en mulighed. Om du bliver tilbudt låne- eller lejebiler afhænger af, hvilket abonnement du har, og om SOS Dansk Autohjælp har biler til disposition.
Hvis du har behov for at leje en bil, mens din egen bil er på værksted, kan vi også hjælpe med det til rimelige priser. En lejebil, via FDM, koster fra 250 kr. pr. dag
Frit værkstedsvalg
Hvis du har brug for værksted i Danmark, kan du selv bestemme, hvilket værksted køretøjet skal til.
Vejhjælp i Europa
Abonnementet dækker i europæiske lande, Rusland indtil Uralbjergene samt Israel, Marokko, Tunesien, Tyrkiet og Iran.
Hvis skaden ikke kan klares på stedet, bugserer vi dig, køretøjet og eventuelle passagerer til nærmeste værksted. Hvis du har kaskoforsikring på køretøjet, er det "Rødt Kort"-ordningen, du skal ringe til på tlf. +45 70 10 50 52. Dog dækker "Rødt Kort" ikke fritrækning af mudder, sne og lign. Det gør FDM vejhjælp til gengæld.