Hvor store har udgifterne været?
Omfanget af kontrollen handler om, hvor stor en reparation der er blevet foretaget på bilen. Derfor har vi to slags skadekontroller til reparationer, hvor prisen har været over eller under 100.000 kr.
Hvad skal medbringes til en skadekontrol?
Skadekontrollen tager udgangspunkt i den taksatorrapport, som forsikringsselskabets taksator har udarbejdet, da skaden på din bil blev besigtiget. Derfor skal taksatorrapporten være tilgængelig for FDMs medarbejder, når bilen skal kontrolleres.
Du kan rekvirere taksatorrapporten fra dit forsikringsselskab.
Forsikringsselskaber med gratis skadekontrol
Nogle forsikringsselskaber tilbyder deres forsikringskunder en gratis skadekontrol hos FDM, hvis reparationen har oversteget et vist beløb. Kontakt derfor dit forsikringsselskab og forhør dig om dit forsikringsselskab tilbyder gratis skadekontrol.
Hvis dit forsikringsselskab tilbyder gratis skadekontrol, kan du ikke bestille skadekontrollen online. Du skal i stedet for ringe til FDM på 70 13 30 40 for at bestille en skadekontrol.
Vask bilen inden skadekontrollen
For at vores medarbejdere kan kontrollere eventuelt omlakerede områder på bilen, er det vigtigt, at bilen er nyvasket umiddelbart før kontrollen.