Renault Grand Scenic – plads til hele familien
Biltest
27. marts 2018

Foto: Karsten Meyland Lemche

Den lange udgave af Renault Scenic har plads til syv personer og byder på mange smarte detaljer. Vi har prøvet topudgaven med masser af udstyr.
Renault Grand Scenic
FDMs ekspertvurdering

Fordele
Plads / Udstyr / Udsyn
Ulemper
Ikke tre års garanti
Pris
341.880 kr.
Maks. effekt
130 hk
Er familien ved at vokse ud af jeres bil, så er det her du skal læse med. Vi har nemlig testet den nye Renault Grand Scenic, der med syv siddepladser og en stor kabine er noget af det største, man kan få, inden for kategorien "familiebiler, der er til at betale".
Køreegenskaberne er til den komfortable side, og det er godt, hvis man ofte har mange passagerer med.
Vi har endda testet den i topudgaven, og selv her koster bilen "kun" 340.000 kr.. Mange penge vil mange sikkert stadig mene, men så er det værd at bide mærke i, at modellen fås fra 294.000 kr., hvis man ikke nødvendigvis vil have mest muligt udstyr og størst mulige motor.
Læs også: Motors test af VW Tiguan Allspace

Førerpladsen er i vanlig Renault-stil præget af den store skærm i midten. Herfra styres navigationsanlæg, radio, telefon og bilens opsætning.
Men som det ses, er der ikke voldsom prisforskel mellem billigste og dyreste udgave. Mindste dieselmotor med automatgear og udstyrsniveauet ZEN til lige under 300.000 kr. er i hvert fald værd at se nærmere på, hvis pladsen lokker.
En god familiebil
Køreegenskaberne er til den komfortable side, og det er godt, hvis man ofte har mange passagerer med. Men selv på ture, hvor man er alene, kan man godt nyde at køre bilen.
På den måde virker bilens karakter som et fint kompromis, der tillader, at man kan bruge den som en god pendlerbil i hverdagen og som et samlingspunkt for hele familien, når der er behov for det.
Interesseret i en Renault Scenic? Find den på FDM Biler.dk

På anden sæderække er der tre pladser. To af sæderne hænger sammen. Der er dermed mulighed for at montere tre autostole ved siden af hinanden, hvis det ikke er meget brede modeller.
Fortil sidder man godt, og der er ret gode fralægningsmuligheder. Kopholdere er desværre fortsat et fremmedord for franske bildesignere.
På anden sæderække er der tre pladser (1+2 sæder), der kan justeres i længde og i ryglænshældning. Det gør det muligt at montere op til tre autostole ved siden af hinanden, hvilket for nogle familier er helt afgørende for valget af bil.
På tredje sæderække er der kun begrænset plads. Men nogle af familiens yngste og mest adrætte børn vil givetvis finde stor fornøjelse i at kravle helt bagerst, og nyde et lille frikvarter i trygge omgivelser.
Fra en knap i bagagerummet kan man elektrisk lægge bagsædernes ryglæn enkeltvis eller alle på én gang. Smart!

Vores testbil havde en sekstrins manuel gearkasse, men for 44.000 kr. ekstra kan man få samme bil leveret med en sekstrins dobbeltkoblings automatgearkasse.
God sikkerhed
Renault Scenic er testet af Euro NCAP og opnåede et flot resultat. Den indbyggede nødbremse fik en udmærket vurdering ved lave hastigheder, mens den kun opnåede en gennemsnitlig karakter ved høje hastigeder.
Læs også: Motors test af Ford C-Max - køreglad familiebil til syv
Men den er der, og den virker. Man kan tilkøbe en sikkerhedspakke med adaptiv fartpilot og vognbaneassistent for 10.000 kr. ekstra. Det er anbefalelsesværdigt og vil være med til at løfte niveauet fro både sikkerheden og komforten.
Herudover kan man glæde sig over LED-forlygter med automatisk op- og nedblænding samt gode og trygge egenskaber, der sikrer, at bilen ikke mister fodfæstet selv ved pludselige undvigemanøvrer.