Logo

VW e-Golf - helstøbt elbil

Tests

Biltest

28. september 2017

VW e-Golf

Foto: Karsten Meyland Lemche

Karsten Meyland Lemche

I Motors test af tre elbiler kommer VW e-Golf på en andenplads - meget kort efter Hyundai Ioniq. Problemet er prisen, for ellers føles e-Golf som den mest helstøbte bil i testen.

VW e-Golf

(El)

FDMs ekspertvurdering

e-Golf forfra

Fordele

Rækkevidde / Pladsforhold / Udstyrsmuligheder

Ulemper

Pris / Ikke tre års garanti

Pris

309.874 kr.

Rækkevidde (WLTP)

300 km

Maks. effekt

136 hk

Trods et lavere udstyrsniveau er e-Golf dyrere end de to andre her i testen (Kia Soul og Hyundai Ioniq), og man mærker hurtigt hvorfor. Ud over at batteriet er større, og rækkevidden derfor er noget længere – især i forhold til Kia Soul – så virker e-Golf som den mest helstøbte bil på siderne her.

Det skyldes især køreegenskaberne, der er aldeles velafstemte, og e-Golf føles mere harmonisk end sin søstermodel Golf GTE, der er en opladningshybrid.

Læs også: Motor test af Kia Soul EV

knap til fartpilot

Adaptiv fartpilot gør kørslen herligt afstressende.

Men selvom der er mere udstyr i Ioniq og Soul, så er det i e-Golf, du kan købe den mest avancerede teknik. Blandt andet en større og flottere trykfølsom skærm, digital instrumentering med mange indstillingsmuligheder og adaptive LED-forlygter.

Læs også: Motors test af Hyundai Ioniq Electric

De sidste to muligheder er ekstraudstyr, og her skal du som Golf-køber sætte et par krydser. F.eks. er p-sensorer og bakkamera forunderligt nok ikke standard. Forunderligt, fordi merpriserne er beskedne pga. den relativt lave afgift på elbiler. Dermed skal du lægge godt 20.000 kr. til ekstraudstyr til VW e-Golf.

Føles bare som en bil

Det, der gør e-Golf til en vinder, er, at den bare er en bil. Du får alle fordelene ved at køre elbil og stort set ingen ulemper.

Bagagerummet er på 341 liter og dermed brugbart; samtidig stjæler batteripakken ikke plads i kabinen.

digitale instrumenter

Hyundai og Kia har også digital instrumentering, men ingen er lige så avanceret som e-Golfs løsning til 4.600 kr. 

Eneste større minus er garantien, der skammeligt blot er på to år. Det er især iøjnefaldende på et så teknologisk avanceret produkt, især når Hyundai og Kia byder på mere ro for bilejeren.