Mobilitetsgaranti er ikke vejhjælp

Nye biler sælges ofte med en såkaldt mobilitetsgaranti, som er en form for autohjælp. Mobilitetsgarantier dækker ofte kun dele af ens behov, og derfor skal du se dig godt for.

Kvinde ringer efter hjælp, da hendes bil ikke kan køre mere.
Viden

Der kan være store forskelle på mobilitetsgarantier, og derfor er det værd at nærlæse den ordning, der gælder for din bil. Mange mobilitetsgarantier vil have samme løbetid som bilens garantiperiode. Garantiernes længde varierer for hvert enkelt bilmærke og somme tider også inden for samme mærke.

Nogle mobilitetsgarantier kan fortsætte, efter fabriksgarantien er udløbet. Det forudsætter dog, at bilen følger mærkets serviceplan og får udført service på mærkeværkstedet. 

Læs mere: Sådan er bilmærkernes garantier

Illustration af underoverskriftHvordan fungerer mobilitetsgaranti?

Mobilitetsgarantien er et løfte om vejhjælp, som bilimportøren har givet ejeren af den nye bil. Bilimportøren står ikke selv for transportopgaven, men har indgået en aftale med et eller flere private vejhjælpsfirmaer. Derfor er der forskellige tjenester bundet op på de enkelte mærkers mobilitetsordninger.

Som bruger er det vigtigt, at du sætter sig ind i vilkårene for din bils mobilitetsordning og sikrer, at den dækker dit behov. Gennemgå også vilkårene i bilens kaskoforsikring og SOS-international (mobilitet i udlandet), hvor der også ydes mobilitet og vejhjælp under visse omstændigheder.

Illustration af underoverskriftHvorfor kan mobilitetsgaranti være en dyr løsning?

Det er vigtigt at nærlæse, om der er vilkår i mobilitetsgarantien, der skal overholdes for, at ordningen ikke ophører. En del mobilitetsgarantier har f.eks. bestemmelser om, at bilen skal køres til et autoriseret værksted og ikke til et værksted efter bilejerens valg.

Ved garantireparationer er det en fordel, men hvis der er tale om f.eks. en skade efter et trafikuheld eller en punktering, hvor du måske selv skal betale, kan det vise sig at være en dyr løsning. Det samme kan være tilfældet, hvor der ikke er tale om en garantireparation, men hvor det viser sig, at der er en mangel ved bilen, som du kunne have gjort den sælgende forhandler ansvarlig for.

Læs mere: Gode råd når bilen skal på værksted

Illustration af underoverskriftHvad er dine behov?

Med en mobilitetsgaranti i hånden tror en del, at de er fuldt dækket, hvis uheldet er ude. Alt efter behov kan det også være tilfældet. Men vores behov er jo individuelle, og derfor er det næppe sandsynligt, at mobilitetsgarantierne dækker alles behov lige godt.

Læs derfor ordningen grundigt igennem og sammenhold dine kørselsbehov med de vilkår, mobilitetsgarantien har. Kører du f.eks. 200 kilometer dagligt, kan det have en konsekvens, hvis en eventuel lånebil kun dækker de 100 kilometer, og du selv skal afregne de resterende. Det kan også være, at du ofte er i udlandet, og derfor vil være sikker på, at du er dækket der.

Illustration8 forslag til tjekpunkter for mobilitetsbehov:

  • Mulighed for starthjælp 
  • Bugseringshjælp efter trafikuheld 
  • Fritrækning ved fastkørsel i sne 
  • Hjulskift ved punktering 
  • Mulighed for lånebil 
  • Ubegrænset kilometer for lånebilen 
  • Dækning i udlandet 
  • Frit valg af værksted

Du skal altså overveje, om et vejhjælpsabonnement, der dækker i Danmark, bilens kaskoforsikring og SOS-dækningen ved uheld eller mekanisk nedbrud i udlandet, opfylder dine behov lige så godt eller bedre end mobilitetsdækningen.

Har du brug for vejhjælp?

Hos FDM har du som medlem mulighed for at få vejhjælp døgnet rundt. Det kan også omfatte MC og trailer.
Få vejhjælp