Sådan er forskellen på fabriksmonteret og eftermonteret biludstyr

Der er forskel på, om biludstyr er fabriksmonteret eller originalt eftermonteret. Det har blandt andet en betydning i forhold til garanti og afgiften på udstyret.

Par sidder i en bil og kigger på instrumenthuset.
Viden

Biludstyr er et omfangsrigt emne med mange muligheder for at tage nogle forkerte beslutninger og blive fristet til at investere unødvendigt. Det kan dog også være det sted, hvor køreglæden og sikkerheden vælges til. 

Illustration af underoverskrift Hvad kendetegner fabriksmonteret biludstyr? 

Fabriksmonteret udstyr er udstyr, der kan bestilles i forbindelse med køb af ny bil. Det er udstyr, som man vælger sammen med sælgeren, sådan at det kan nå at blive sat på bilen, inden den forlader fabrikken. 

Denne type udstyr er ofte at fortrække, da det er tilpasset bilen og dermed også som udgangspunkt falder ind under bilens nyvognsgaranti. Det er også her, at visse former for udstyr og tilbehør nødvendigvis skal vælges, da det ikke kan eftermonteres, når bilen er samlet færdig. Det gælder f.eks. følgende: 

Soltag, skindsæder, rat med varme, fartpilot, elruder. træpaneler osv.

Ofte har producenterne valgt at samle det forskellige biludstyr i pakkeløsninger, som ligger i bilens vejledende pris. Så spørg altid om priser på pakkeløsninger eller enkelt udstyr.  

Gør dig klart hvad dit behov er, og hvad du ønsker. Det fabriksmonterede biludstyr er ofte dyrt, da man skal betale afgift af det sammen med bilen. 

Illustration af underoverskrift Hvad kendetegner originalt eftermonteret biludstyr? 

Originalt eftermonteret autoudstyr er udstyr, som forhandleren selv kan eftermontere til netop denne biltype. Udstyret monteres efter bilen er indregistreret, og er derfor ofte billigere i forhold til det fabriksmonterede. 

Det eftermonterede udstyr kræver ofte indgreb i bilen, og at den skal skilles ad. Dette udstyr skal være lige så velfungerende, men er måske ikke lige så veltilpasset. Det kan f.eks. være: 

Anhængertræk, fartpilot, alufælge, motorvarmer osv.

Om eftermonteret biludstyr er omfattet af nybilsgarantien afhænger af en række ting bl.a. af garantiens formulering. De enkelte bilmærkers formuleringer omkring garantien kan variere, så læs garantibestemmelserne grundigt. 

Sideløbende med garantien gælder desuden købelovens 2-årige reklamationsret fra den dag, du fik bilen leveret. Så selvom garantigiver måske i nybilsgarantien har fraskrevet sig ansvaret for det eftermonterede udstyr, kan du måske alligevel efter købelovens regler rette et krav mod det værksted, der har monteret og/eller solgt dig ekstraudstyret. 

Læs mere: Sådan fungerer købeloven

Brug for rådgivning?  

Husk, at du som medlem af FDM kan spørge juridiske eksperter til råds om bl.a. garanti, og vores bilteksniske eksperter kan råde dig om valg af autoudstyr.

Få rådgivning