Jaguar F-Pace - i høj grad en Jaguar

Motors vurdering
Jaguar F-Pace
- Plads
- Indretning
- Automatgear
- Førersæde
- Fartpilot
Fabriksdata
-
Motor2.0 liter - 4.cyl.
-
CO2 udledning139 g/km
-
Effekt180 hk
-
Moment430 Nm
-
Topfart208 km/t.
-
Acc. (0-100)8,7 sek.
-
Køreklar vægt1.957 kg
-
Maks. påhængsvægt2.400 kg
-
Bagagerum650 liter
-
Garanti (bil/lak/rust)3 / 3 / 6Eller 100.000 km
Motors tal
- Målt forbrug 18 km/l
- Beregnet økonomi 8,30 kr./km
Jaguar F-Pace kombinerer komfort og luksus med fremkommelighed og praktisk indretning på en måde, der giver overraskende god mening. Den er Jaguars første SUV og bygges i høj grad på komponenter fra de øvrige modeller i programmet.
En stor del af bilen er opbygget i aluminium, og det er Jaguars egen dieselmotor, der sørger for fremdriften. Firehjulstrækket er ligeledes optimeret af Jaguar og gør F-Pace til en baghjulstrækker det meste af tiden, men kan ved behov også sende kræfter til forhjulene.
Køreegenskaberne er i klasse med de bedste biler af denne type.
Testbilen havde desuden et ottetrins automatgear, som man klart bør gå efter. Den lille, runde gearvælger popper elegant op fra midterkonsollen, når motoren startes, og ved at dreje på den kan du sætte bilen til at køre enten forlæns eller bakke. Det er intuitivt og lækkert at betjene.
Køreegenskaberne er i klasse med de bedste biler af denne type. Det sportslige mærkes, især når du drejer skarpt. Her er der gjort meget for at dæmpe krængningen i den ellers høje bil. Det komfortable mærkes, når man kører over ujævnheder.

Savner vigtigt udstyr
På den måde er bilen næsten mere en traditionel Jaguar end en SUV. I kabinen er der god plads ved både for- og bagsæder, og med 650 liter i bagagerummet er F-Pace tæt på at sætte rekord for bagageplads.
Der er enkelte svipsere. Kontakterne til elruderne er umotiveret placeret i vindueskarmen i førerdøren. Det indvendige bakspejl er ikke automatisk nedblændeligt, og en fartpilot, der selv holder afstand til forankørende, er dyrt ekstraudstyr. Derudover er førersædet uden lændestøtte og justerbar lårstøtte. Det hele kan tilkøbes, men det er lidt pauvert i en bil, der i forvejen er ret dyr.
Læs også: Motors prøvekørsel af Mercedes-Benz GLC
Ellers er kvaliteten af bilens indretning på et pænt niveau uden at være i klasse med Mercedes, BMW eller Volvo. Men man kan kombinere udstyr og farver på mange måder og på den måde skabe en bil, der matcher ens drømme.
Jaguar har attraktive beskatningspriser for dem, der er i firmabilssegmentet.
