Mazda 3 forfra
Biltest

Mazda 3 – sjovest bag rattet

Mazda 3 står over for en fornyelse, men den gamle udgave kan lidt endnu. Den er rigtig sjov for ham eller hende bag rattet, mens den begrænsede plads næppe begejstrer resten af familien.
Mazda 3 bagfra

Motors vurdering

Mazda 3

17,9 km/l
Benzin
273.433 kr.
  • Styretøj
  • Køreegenskaber
  • Motor/gear
  • Udsyn
  • Udstyr
  • Skærm
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    2.0 liter – 4 cyl.
  • CO2 udledning
    128 g/km
  • Effekt
    120 hk
  • Moment
    210 Nm
  • Topfart
    198 km/t.
  • Acc. (0-100)
    10,4 sek.
  • Køreklar vægt
    1.315 kg
  • Maks. påhængsvægt
    1.300 kg
  • Bagagerum
    350 liter
  • Akselafstand
    270 cm
  • Garanti (bil/lak/rust)
    3 / 3 / 12
    Maksimalt 100.000 km
  • Mål
    L:447 cm B:180 cm H:147 cm

Motors tal

  • Målt forbrug 17 km/l
  • Beregnet økonomi 3,55 kr./km

Sikkerhed

2013
Luk

Alderen er på nogle områder ved at trykke på Mazda 3, men alligevel opleves den samlet set ret frisk. Det sidste gælder f.eks. køreoplevelsen, der er meget harmonisk og sjov for føreren. Men passagererne i bilen havde nok hellere ønsket sig lidt mere plads og et bedre udsyn. På den måde kan bilen bedst betegnes som en førerorienteret maskine.

En helt ny Mazda 3 ventes medio 2019. Indtil da skal denne udgave holde salget oppe. Og på mange områder virker det ikke umuligt.

Bag rattet sidder man godt, men omme ved bagsædet mødes man med kneben plads.

Læs Motors gruppetest af 10 biler i Golf-klassen

Motoren er uden turbo, men den er på hele 2.0-liter, og det bevirker, at den alligevel trækker godt og arbejder fint sammen med det automatgearet. Faktisk virker speederresponsen lidt bedre end hos mange af konkurrenterne med turbomotor.

Ulempen er et ret højt forbrug, og under vores test kørte vi i snit kun 17 km pr. liter. Til sammenligning kan den bedste bil i klassen – VW Golf Bluemotion – køre 24 km pr. liter.

Mazda 3 kabine
Førerpladsen er typisk for Mazda med et stort speedometer i midten af instrumenthuset og en lille opretstående skærm i midten af instrumentbordet.

Kneben kabine

Styretøjet er dejligt præcist, og når man først ruller afsted på utrafikerede veje med hænder og fødder på rat, speeder og skiftegreb bag rattet, bliver den samlede køreoplevelse rigtig god. Mazdas eget automatgear har seks trin og er af den helt klassiske type. Det fungerer overraskende godt med meget blide gearskift på de rette tidspunkter.

Bag rattet sidder man godt, men omme ved bagsædet mødes man med kneben plads. Det er både knæplads og loftshøjde, der er i underskud, og skal man sidde tre ved siden af hinanden, er det direkte svært at lukke dørene. Vi savner friskluftdyser til bagsædet, og for børn er udsynet begrænset af de ret små ruder.

Læs også Motors test af Honda Civic

Bagagerummet er blandt de mindste i klassen, og med bare 350 liter er det et punkt, man skal vurdere nøje før et eventuelt køb. Man kan dog glæde sig over, at gulvet bliver plant, når man folder bagsædets ryglæn fremad, men selve kvaliteten af gulvet og ryglænets betræk er ikke overbevisende.

Mazda 3 bagagerum
Bagagerummet rummer 350 liter og er blandt de mindste i klassen. Gulvet bliver plant, når ryglænet foldes forover, og der er et lappekit under gulvet. Læssekanten er ret høj og vi savner et 12-volt udtag.

Masser af udstyr

Den udgave, vi har testet denne gang, er den dyreste med et meget righoldigt udstyr. Blandt andet finder vi et headup-display, der består af en lille skærm, hvorpå man kan se oplysninger om fart, navigationsanvisninger med mere. Den er ikke optimalt placeret, men samlet set er funktionen god.

Skærmen i midten er ikke imponerende at se på, men den er til gengæld let at betjene via den store drejeknap mellem forsæderne. Holder man stille, kan man også vælge at bruge den som trykskærm.

Læs også Motors test af Citroën C4 Cactus

På sikkerhedsområdet får man en af klassens bedst fungerende nødbremser. Vi målte den maksimale hastighed, ved hvilken bilen selv kunne nå at standse op mod en stillestående bil, til 50 km/t. Bremsefunktionen er overbevisende, og der advares med både lys og lyd.

Mazda har valgt at sælge adaptiv fartpilot i en sikkerhedspakke til hele 11.100 kr. Det er mange penge og bringer den samlede pris op i et leje, hvor der simpelt hen findes bedre biler. Men kan man leve uden dette udstyr, er Mazda en dejlig førerorienteret bil.