Mercedes-Benz X - mesters egen bil
Motors vurdering
Mercedes-Benz X-klasse
- Automatgear
- Letkørt
- Nødbremse
- Ratjustering
- Fralægningsplads
- Ej permanent firehjulstræk
- Ikke tre års garanti
Fabriksdata
-
Motor2,3 liter – 4 cyl.
-
CO2 udledning207 g/km
-
Effekt190 hk
-
Moment450 Nm
-
Topfart176 km/t.
-
Acc. (0-100)11,8 sek.
-
Køreklar vægt3.200 kg
-
Maks. påhængsvægt3.500 kg
-
Akselafstand315 cm
-
Garanti (bil/lak/rust)2 / 2 / 12
-
MålL:534 cm B:192 cm H:182 cm
Motors tal
- Målt forbrug 11 km/l
- Beregnet økonomi 5,95 kr./km
Her er bilen til mester himself. Med udgangspunkt i Nissan Navara har Mercedes udviklet denne nye pickup, hvor arbejdstøjet er skiftet ud med et jakkesæt.
Teknisk set er bilen opbygget med Nissans motorer og firehjulstræk, men instrumentbord og en del af den synlige teknik er skabt med udgangspunkt i Mercedes’ øvrige personbiler.
Motoren trækker pænt, men økonomisk kan man ikke beskylde den for at være.
Resultatet er ganske overbevisende, og ser man bort fra enkelte mærkelige detaljer som Nissan-nøglen og kontakterne til f.eks. elvarme i sæderne, så har man en oplevelse tæt på de øvrige stjernebiler.
X-klassen fås også på hvide plader, og så begynder priserne ved små 600.000 kr., mens lige denne topudgave koster 880.000 kr.
Simpelt firehjulstræk
Motoren trækker forbløffende godt, og sammen med den glimrende syvtrins automatgearkasse får man en ret lækker fornemmelse, når man kører i X-klassen. OK – en personvognsstemning bliver det aldrig, men man har en god komfort og en god kørestilling.
Firehjulstrækket er af typen, hvor man selv skal slå det til, når man skal bruge det. Ved kørsel på asfaltvej trækker bilen således kun på baghjulene, og X-typen hører dermed ikke til de mest avancerede pick-up’er.
Læs også: Motors test af pick-up'en VW Amarok
Men kører man væk fra den hårde asfalt og ind på løst underlag, kan man slå firehjulstrækket til ved tryk på en knap, og så bliver bilen i den grad terrængående. Vi prøvede bilens egenskaber i et bakket grusterræn, og her var det faktisk imponerende at mærke, hvad den kunne.
Den kan selv bremse ved kørsel ned ad stejle bakker, og et reduktionsgear gør det let at holde motoromdrejningerne oppe, selvom hastigheden er helt nede på krybe-niveau.
Må trække 3,5 tons
Mercedes X-klassen er en åben pick-up med en kabine med fire sidedøre og dermed et ret stort bagagerum bag forsæderne. Vælger man bilen på hvide plader, er det her, der er et bagsæde, mens gulpladeversionen har en fast bund og et lille skillerum bag førersædet. Det er fint ombygget i Danmark, og giver bilen en god brugsværdi.
Ladet måler ca. 1,5 gange 1,5 meter, og bilen må i alt laste lige godt et ton. Men har man behov for at køre mere, er det rart at vide, at bilen må trække op til 3,5 tons på krogen.
Det gør den velegnet for dem, der skal transportere tungt materiel, en stor campingvogn eller en enorm bådtrailer.
Letkørt i hverdagen
Bag rattet føles X-klassen enkel at køre. Vi savnede dog, at man kan justere rattet i både længde og højde, og så havde det været rart med lidt mere fralægningsplads. Det må også være irriterende for dem, der bruger bilen erhvervsmæssigt.
Gearkassens vælger sidder placeret mellem forsæderne, hvilket er uvant for en Mercedes, og her havde det også været rart, om man havde genanvendt den smarte gearvælger ved rattet, som normalt findes i Mercedes-biler med automatgear.
Få overblik over biler, der må trække 2.500 kg på FDM Biler.dk
Motoren trækker pænt, men økonomisk kan man ikke beskylde den for at være. Vi kørte i snit omkring 11 km pr. liter, men man skal ikke træde meget på speederen, før et så „flot“ resultat totalt spoleres.
Mercedes X-klasse har nødbremse som standard, og bilen er allerede testet af Euro NCAP til de maksimale fem stjerner.