Seat Tarraco set forfra
Biltest

Seat Tarraco – familiebil på spansk

Med syv siddepladser, masser af udstyr, firehjulstræk og en tårnhøj påhængsvægt kan den nye Seat Tarraco løse næsten alle familiens opgaver. Og så kører den tilmed godt.
Seat Tarraco bagfra

Motors vurdering

Seat Tarraco

13,5 km/l
Diesel
514.990 kr.
  • Plads
  • Indretning
  • Udstyr
  • Mekanisk gearstang
  • Bagagerum
  • Ikke tre års garanti
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    2.0 liter – 4 cyl.
  • CO2 udledning
    117 g/km
  • Effekt
    190 hk
  • Moment
    400 Nm
  • Topfart
    210 km/t.
  • Acc. (0-100)
    8,0 sek.
  • Køreklar vægt
    1.845 kg
  • Maks. påhængsvægt
    2.300 kg
  • Bagagerum
    700 liter
  • Akselafstand
    279 cm
  • Garanti (bil/lak/rust)
    2 / 3 / 12
  • Mål
    L:474 cm B:184 cm H:166 cm

Motors tal

  • Beregnet økonomi 5,65 kr./km

Sikkerhed

2019
Luk

Rækken af nye SUV-biler synes ingen ende at tage, og hos spanske Seat er biltypen næsten blevet synonym med mærket. Der er således SUV’ere i alle størrelser fra den lille Arona henover den mellemste Ateca til denne store Tarraco, der fås med plads til enten fem eller syv personer.

Vi har prøvet topudgaven af Tarraco med syv sæder, en meget kraftig dieselmotor med automatgear og firehjulstræk samt i et udstyrsniveau, der rummer det meste.

Læs også: Motors test af Skoda Karoq

Så har prisen da også rundet den halve million, men inden du tænker, „Hvem vil dog give en halv million for en Seat?“, så læs lige lidt videre.

Seat Tarraco kabine
I denne topudgave er der digitalt instrumentbord og et lækkert læderrat. Der er god fralægningsplads.

Billigere end konkurrenterne

Tarraco kan ses som en søsterbil til VW Tiguan og Skoda Karoq og er dermed en SUV i den helt store klasse. Det mærker man, når man sidder i bilen, hvor der er ret god plads hele vejen igennem.

På forsæderne er pladsen virkelig fin, og på række to kan man længdeforskyde sædet, så børnene ikke kommer længere væk fra forsæderne end højst nødvendigt.

Læs også: Motors test af Toyota RAV4

På tredje sæderække er der egentlig o.k. plads til selv teenagere, mens voksne nok vil betakke sig. Men man kan altså bruge bilen som ægte transport for syv personer, og det er et plus.

Det er prisen faktisk også, for sammenligner man med de nævnte konkurrenter, ligger prisen for Seat Tarraco faktisk omkring 30.000 kr. lavere. Og vil man ikke have denne topudgave, så fås den billigste syvpersoners udgave for lidt under 400.000 kr.

Seat Tarraco bagæde
Selvom det ikke ser sådan ud, så er der faktisk rimelig plads ved tredje sæderække. Vi savner dog lidt bedre plads til fødderne ved ind- og udstigning.

Lille bagagerum – stor trækvægt

Prisen for at benytte de syv sæder er, at bagagerummet er skrumpet gevaldigt ind. Bag tredje sæderække er der kun 230 liter, og det er ikke meget. Man kan heldigvis lægge sæderne på række tre ned enkeltvis, hvis man ikke har behov for alle siddepladserne, og så øges bagagerummets værdi betragteligt.

Seat Tarraco er godkendt til en påhængsvægt på hele 2.300 kg, hvis traileren har bremser, og 750 kg uden bremser. Man kan altså bruge bilen foran en hestetrailer, en båd eller en stor campingvogn.

Læs også: Motors test af VW Tiguan

Gør man det, vil man uden tvivl få glæde af bilens indbyggede firehjulstræk. Igangsætninger foregår som en drøm via DSG-gearets automatiske styring af koblingen, og i praksis er det blot at træde forsigtigt på speederen og begynde at køre.

Motoren trækker i øvrigt virkelig godt, og normalt vil de fleste være helt tilfreds med gearskiftets funktion. Man kan dog ved hurtig kørsel til tider opleve lidt træge gearskift, men alt i alt er DSG-gearet bestemt værd at gå efter.