Tesla Model X set forfra
Fotograf:

Foto

Karsten M. Lemche
Biltest

Tesla Model X - den helt store raket

Tesla Model X er på en gang for fed og for meget. Den får folk til at måbe, når den spreder sin kæmpe bagdøre ud og op. Men med en længde på over fem meter er den også stor at køre rundt i. Med plads til op til syv personer, sit rumskibsdesign og lynhurtige acceleration er Model X en helt unik elbil.
Tesla Model X set bagfra

Motors vurdering

Tesla Model X

El
892.664 kr.
  • Plads til seks personer
  • Bagageplads
  • Komfort
  • Enorm bil at manøvrere
  • Sidedøre er langsomme
  • Funktion af fartpilot
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    To elmotorer (firehjulstræk)
  • CO2 udledning
    0 g/km
  • Effekt
    443 hk
  • Moment
    660 Nm
  • Topfart
    250 km/t.
  • Acc. (0-100)
    4,1 sek.
  • Køreklar vægt
    2.487 kg
  • Maks. påhængsvægt
    2.250 kg
  • Bagagerum
    357 liter
  • Akselafstand
    297 cm
  • Officiel rækkevidde
    505 km
  • Garanti (bil/lak/rust)
    4 / 4 / 12
    Maks. 80.000 km på bil og lak
  • Mål
    L:505 cm B:200 cm H:168 cm

Motors tal

  • Beregnet økonomi 7,70 kr./km
  • Målt rækkevidde 403 km
Luk

Har man behov at transportere seks eller syv personer, er denne bil eneste mulighed, hvis den skal være eldreven. Den imponerer med sine mange finesser, men bilens størrelse er et minus i hverdagen, når den f.eks. skal parkeres.

Vi klarede godt 400 km motorvejskørsel ved 100 km/t., før batteriet løb tør. Det er udmærket. Model X er også den elbil, der må trække mest, men så forsvinder strømmen noget hurtigere.

Læs også: Motors stortest af Tesla Model X

Den er heldigvis hurtig at lade op, men vores testbil havde endnu ikke fået det nye Combo-stik, så her tog det en halv time at få 200 km på „tanken“. Det sker hurtigere i nye udgaver, lover Tesla.

Fartpilot skuffer

Et enkelt område trækker ned i vores bedømmelse af bilen, og det er funktionen af fartpiloten. Der er to funktioner indbygget i bilen, og trykker man en gang ned på gearvælgeren, aktiveres den adaptive fartpilot uden styrehjælp. Det fungerer udmærket.

Men trykker man ned to gange i træk aktiveres foruden fartpiloten også den indbyggede styrehjælp, der fastholder bilen i vognbanen. Den funktion blev vi aldrig helt gode venner med, og vi oplevede, at bilen pludseligt bremser op for biler i inderbanen på motorvejen, og at den til tider styrer eller bremser på en uhensigtsmæssig måde. Her er Tesla desværre endnu ikke på niveau med f.eks. Mercedes-Benz, Audi og Volvo.

Tesla Model X er løbende faldet i pris gennem de senere måneder, og nu fås bilen kun i denne udgave med firehjulstræk og det store batteri på 100 kWh. 

VIDEO: Tag med på test af Tesla Model X

Læs Motors gruppetest af alle elbiler i 2019