Toyota Yaris forfra
Biltest

Toyota Yaris taber terræn

Kabinen er blevet mere farverig i Style-udgaven af Toyota Yaris, men vi må stadig vente på nyt sikkerhedsudstyr og nye turbomotorer.
Toyota Yaris bagfra

Motors vurdering

Toyota Yaris

20,4 km/l
Benzin
193.775 kr.
  • Udsyn
  • Trykskærm
  • Pladsforhold
  • Motor
  • Automatisk nødbremse
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    1.3 liter - 4 cyl.
  • CO2 udledning
    114 g/km
  • Effekt
    99 hk
  • Moment
    125 Nm
  • Topfart
    175 km/t.
  • Acc. (0-100)
    12,3 sek.
  • Køreklar vægt
    1.115 kg
  • Maks. påhængsvægt
    900 kg
  • Bagagerum
    286 liter
  • Akselafstand
    251 cm
  • Garanti (bil/lak/rust)
    3 / 3 / 12
    Maks. 100.000 km

Motors tal

  • Målt forbrug 18 km/l
  • Beregnet økonomi 2,75 kr./km

Sikkerhed

2011
Luk

Den faceliftede Toyota Yaris er på mange måder en god bil. I forhold til konkurrenterne er der god plads i kabinen, den har et af klassens bedste udsyn (især skråt bagud), og trykskærmen i seneste generation gør Yaris til en meget enkel bil at betjene.

Men mens Yaris har fået en ansigtsløftning, har flere af konkurrenterne sendt en helt ny generation på banen, og i den konkurrence virker det, som om Yaris er lidt på hælene. For selvom den findes i en ganske vellykket hybridudgave, så tilbydes Yaris ikke med turbobenzinmotor, og automatisk nødbremse kan end ikke tilkøbes. Det er punkter, hvor Toyotaen taber terræn i forhold til konkurrenterne.

Læs også: Test fra 2015 af Toyota Yaris som hybridbil

Selvom Yaris har et par år på bagen, havde den allerede dengang mulighed for en trykfølsom skærm. Den er nu blevet opdateret med ny grafik og MirrorLink, der spejler mobilens display på bilens skærm. Grafikken virker mere frisk, men reelt skal man tilkøbe navigation til 6.500 kr. for at få det fulde udbytte af systemet.

Navigation i Toyota er dog et tveægget sværd, for selvom det umiddelbart virker fint, er kvaliteten af kortet og antallet af opdateringer ikke imponerende. Vores samlede oplevelse af systemets muligheder for at styre musik, mobiltelefonen og vise billedet fra bakkameraet er dog alt i alt på et højt niveau.

Toyota Yaris kabine
Betjeningen af Yaris er enkel. Dog savner vi muligheden for at tilkøbe ekstraudstyr. F.eks. fås regn- og lyssensor ikke til Style Edition.

Vælg den rigtige pakke

At vælge en Yaris er ikke et a la carte-løsning, hvor man selv sætter krydserne, men et spørgsmål om at vælge den rigtige pakkeløsning. Testbilen er en Style Edition, men trods farver med knald på virker udstyrslisten ikke imponerende, i forhold til at bilen koster 194.000 kr.

Lægger du blot 6.000 kr. mere, kan du vælge Lounge-udgaven med bl.a. elruder på bagdørene, regn- og lyssensor samt klimaanlæg. Og det endda med cremefarvede interiør-detaljer. Jo, livet som Yaris-ejer behøver ikke længere være gråt i gråt.

De nye udstyrsvarianter, der er fulgt med faceliftet, er dog ikke rene slagtilbud.

Desværre virker motoren efterhånden lidt grå i det. 1.3-litersmotoren yder små 100 hk og har et behageligt støjniveau selv på motorvejen. Men i en tid, hvor turboladere efterhånden er standard på alle motorer, virker Yaris impotent uden. Forbrugstallet er lige over 20 km/l, og i Motors forbrugsmåling kom vi med 18 km/l tæt på. Men effektiviteten gør det ikke alene. For ved lave omdrejninger savner vi det overskud, som turboen giver.

De nye udstyrsvarianter, der er fulgt med faceliftet, er dog ikke rene slagtilbud. I forhold til flere af konkurrenternes kampagnemodeller er Yaris-specialmodellerne 20.000-30.000 kr. dyrere. Og når modellen samtidig ikke fås med turbo til benzinmotorerne og nødbremsesystem, fremstår Yaris som en god, men gennemsnitlig bil.