Hyundai Tucson - en luksuriøs koreaner

Hyundai genindfører Tucson-navnet på afløseren for ix35. Kvalitetsfornemmelsen er løftet og er blandt de bedste koreanske modeller vi har prøvet.

Hyundai Tucson.
Forpremiere
Bagenden er pæn, og trods bilens højde åbner bagklappen relativt langt ned. Men det er tydeligt, at der er tale om en SUV, hvor man stiger ind og ikke ned. Foto: Hyundai
Bagenden er pæn, og trods bilens højde åbner bagklappen relativt langt ned. Men det er tydeligt, at der er tale om en SUV, hvor man stiger ind og ikke ned. Foto: Hyundai

Motor mener: Tuscon er en spændende model i SUV-segmentet. Men hvor spændende den er, kommer til at afhænge af priserne og det endelige udstyrsniveau.

Danskerne har fået øjnene op for crossovers som Renault Captur og Nissan Qashqai, men også de mere offroad-kapable modeller, kaldet SUV, kan være interessante som familiebiler. Hyundais bud på en SUV hedder nu Tucson (udtales: tuson) igen, og her får du en kabine med rigtig god plads til fire, men også plads nok til fem. Et stort bagagerum og let adgang til kabinen, da sæderne er højt placeret.

Ironisk nok genintroducerer Hyundai Tucson-navnet på en model, der bryder markant med arven fra den første Tucson, der kom i 2004. Dengang var det lav pris, lav kvalitetsfornemmelse og et kedeligt koreansk design.

LÆS OGSÅ: Motors duel mellem Fiat 500X og Suzuki Vitara

Kabine i to farver er ikke standard, og med ensartet farve er helhedsindtrykket bedre. Ottetommers trykskærm bliver en mulighed også med navigation. Et must på så stor en bil.
Kabine i to farver er ikke standard, og med ensartet farve er helhedsindtrykket bedre. Ottetommers trykskærm bliver en mulighed også med navigation. Et must på så stor en bil.

Med den nye Tucson er kvalitetsfornemmelsen på niveau med de japanske konkurrenter, designet er harmonisk og nærmest europæisk at se på, og så er den vokset betragteligt. Priserne er ikke fastsat endnu, men ventes at starte omkring 330.000 kr., hvilket svarer til prisen for ix35-modellen, som den nye Tucson afløser.

Lækker kabine

Under præsentationen prøvekørte vi Tucson i højeste udstyrsniveau, og her er kvalitetsfornemmelsen i kabinen god. Designet af kabinen er blevet mere harmonisk end forgængeren, og den otte tommer store trykskærm fås med TomTom-navigationssoftware, der bliver opdateret i syv år inklusiv trafikdata. Sammen med et redesignet klimaanlæg og instrumenter føles kabinen moderne.

Pladsforholdene er blevet lidt bedre med en centimeter bedre benplads samt en centimeter bredere kabine på bagsædet. Der er plads til tre på bagsædet, men man sidder bedst med kun to deromme. Så er der god plads til voksne, og selvom selve sædet ikke kan justeres i længden, så kan ryglænshældningen justeres, og det gør Tucson til en velegnet ferie/familiebil.

LÆS OGSÅ: Motors prøvekørsel af Mazda CX-3

Der er både god benplads og lofthøjde på bagsædet, og der er liggebeslag, så man kan slappe af på bagsædet. Afstand op til rudens underkant er i den høje ende, så små børn kan have svært ved at se ud.
Der er både god benplads og lofthøjde på bagsædet, og der er liggebeslag, så man kan slappe af på bagsædet. Afstand op til rudens underkant er i den høje ende, så små børn kan have svært ved at se ud.

Bagagerummet er også vokset og er nu på 513 liter. I topmodellen med både nøglefri adgang og elektrisk bagklap åbner bagagerummet nu automatisk, hvis du står i tre sekunder og venter bag bilen. Det gør det nemt at komme ind i bilen, hvis hænderne er fulde med indkøbsposer.

Ny turbomotor

Tucson lanceres med fire forskellige motorer, men det er endnu uvist, hvilke der kommer til Danmark. Basismodellen er fortsat en 1.6-liters benzinmotor uden turbo. Vil du have flere kræfter, fås den også med turbo, så stiger effekten fra 136 til 177 hk, men vigtigere er det, at bundtrækket øges markant, og det er ikke uvæsentligt i en stor bil som Tucson.

Dieselmotorerne passer godt til modellen, her findes både en 1.7- og en 2.0-liters motor, sidstnævnte i to varianter. De to mindst kraftige dieselmotorer er forbedret kraftigt i forhold til ix35-modellen. Især 1.7-liters motoren har fået et markant bedre bundtræk, hvilket gør denne motor interessant. Brændstoføkonomien er også forbedret omkring 10 procent.

LÆS OGSÅ: Motors prøvekørsel af Renault Kadjar

En SUV skal kunne bruges til lidt af hvert, og den firehjulstrukne version har både mulighed for at låse centerdifferentialet, hillholder på vej op og en elektronisk krybefunktion til nedkørsler.
En SUV skal kunne bruges til lidt af hvert, og den firehjulstrukne version har både mulighed for at låse centerdifferentialet, hillholder på vej op og en elektronisk krybefunktion til nedkørsler.

Under præsentationen prøvede vi den kraftigste variant både med sekstrins manuel og automatisk gearskifte. Og selvom den manuelle gearkasse fungerer godt, så passer automatgearet bedre til så stor en bil. Uanset gearkasse, så virkede trækkraften passende til bilens størrelse. Den virker ikke hurtig, så det bliver interessant om basismodellerne er kraftige nok til at trække den relativt store bil.

Den spændende nye 1.6-turbobenzinmotor er på papiret kraftig nok og kan også fås med en syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse, som Hyundai venter senere kommer på 1.7-liters dieselmotoren.

Moderne sikkerhedsudstyr

Et af de større forandringer, er muligheden for at få moderne sikkerhedsteknik. Tucson kan fås med en række sikkerhedsudstyr, hvor automatisk nødbremse er den vigtigste. Den fungerer helt op til 180 km/t, og kan efter sigende bremse for fodgængere helt op til 70 km/t. Under 8 km/t virker systemet ikke, ellers vil man have problemer med eksempelvis parkering.

Bagagerummet er vokset med næsten 50 liter til 513 liter, hvilket er svarer til en mellemstor stationcar. Rummet er ifølge Hyundai 103 cm bredt på det smalleste sted.
Bagagerummet er vokset med næsten 50 liter til 513 liter, hvilket er svarer til en mellemstor stationcar. Rummet er ifølge Hyundai 103 cm bredt på det smalleste sted.

Tucson fås også med en alarm for vognbaneskift, der også kan indstilles, så den også drejer på rattet, så bilen holder sig i vognbanen. En alarm for biler i den blindevinkel er også mulig, og den virker også, når du bakker ud fra en p-plads, så du bliver advaret om tværgående trafik bag bilen.

Kameraet i forruden holder også øje med fartskilte, og hvis bilen har navigation supplerer den med data fra kortet omkring lokale fartgrænser.
Det er uvist hvor meget sikkerhedsudstyr, der bliver standard i Danmark, men den automatiske nødbremse bør være et minimum på de danske varianter.

Ukendte priser

Den nye Tucson gør et godt indtryk med sit friske design, hvor den både ud- og indvendigt tager sig godt ud. Dertil er mulighederne for udstyr også attraktive, men hvor attraktiv, den bliver på det danske marked, er uvist.

Tucson kan selv parkere på langs og på tværs af vejbanen, og den kan også selv køre ud fra P-pladsen.
Tucson kan selv parkere på langs og på tværs af vejbanen, og den kan også selv køre ud fra P-pladsen.

Importøren er i skrivende stund i forhandlinger om priserne. Derfor er alle priserne indtil videre Motors bedste gæt, og vi vurderer, at de begynder ved 330.000 kr., men der skal kraftigere motorer og højere udstyr til, før bilen kommer til sin ret.

I dette prisleje bliver det ikke kun listepriserne, der bliver interessante, men også hvor dygtige Hyundai bliver til at skrue en fornuftig kombination af beskatningsværdier og leasingydelser sammen. Selve bilen har det, der skal til, nu mangler vi bare, at regnedrengene også gør deres arbejde.