Efter flere års forsinkelse ruller politiet i denne tid 100 nye og forbedrede fotovogne ud på vejene i en massiv opprioritering af hastighedskontrollen. Indsatsen er et led i en trafiksikkerhedspakke fra august 2012.
Argumentet er, at politiet ved øget fartkontrol vil sænke trafikanternes gennemsnitshastighed og dermed øge trafiksikkerheden. Men brugen af de skjulte fotovogne er kontroversielt. For mange bilister oplever, at fotovognene holder steder, hvor bilisterne uforvarende kommer til at køre for hurtigt. For eksempel på grænsen mellem en by- og landzone, hvor de fleste bilister stadig er ved at omstille sig til nye hastighedsgrænser, eller på steder hvor det for almindelige mennesker er vanskeligt at få øje på faren ved en let forhøjet hastighed.
Fartkontrollen skal være mere nuanceret
FDM opfordrer naturligvis alle bilister til at overholde gældende fartbegrænsninger. Men vi mener også, at der er behov for en mere nuanceret tilgang til fartkontrol. Derfor deler vi også den skeptiske tilgang til fotovognene.
Ser vi nærmere på de senere års analyser af alvorlige trafikulykker, er billedet nemlig et noget andet end antagelsen om, at det blot handler om at sænke gennemsnitshastigheden.
Fra Vejdirektoratets dødsulykkeanalyse ved vi, at halvdelen af alle dødsulykker sker på landeveje med hastighedsbegrænsning på 80 km/t, og 2/3 af dødsulykkerne sker i landzonerne. Ser vi tilsvarende på, hvor det er, politiet hidtil har brugt deres fotovogne, er det først og fremmest i byzonerne og på veje med en hastighedsbegrænsning på op til 70 km/t.
Politiets argument er endvidere, at de mange nye fotovogne giver politiet en synlighed, der vil have en præventiv effekt over for mulige fartsyndere. Men hvis det virkelig skulle være tilfældet, må man stille spørgsmålet, hvorfor det så er vigtigt, at fotovognen er anonym og holder i det skjulte? De nye vogne har blandt andet udtageligt udstyr, så selve varevognen kan holde i skjul.
LÆS OGSÅ: FDM mener: ingen kvaler - bilisterne betaler
En løsning der virker 365 dage om året
Som en reaktion på den nye offensiv myldrer det frem på nettet og de sociale medier med grupper og oplysninger, hvor bilisterne kan dele fotovognens placeringer og advare hinanden. Flere politikredse er også aktive på Twitter, hvor de oplyser nogle af dagens placeringer.
Men i stedet for at bilister skal lade sig distrahere af advarsler i den virtuelle verden på Twitter og Facebook, anbefaler FDM den noget så lavpraktiske løsning som fysiske skilte på de faste ATK-målestrækninger. Det vil uden tvivl få hastigheden effektivt ned 365 dage om året.
Stærekasser giver lav hastighed
Derfor så vi langt hellere mere synligt politi på vejene, hvilket vi ved har en præventiv effekt. Det gælder også i forhold til potentielt andre farlige forhold i trafikken end blot hastigheden.
Automatisk fartkontrol kan være et udmærket supplement, men her anbefaler vi i stedet fuldautomatiske 'stærekasser' på skiltede strækninger. Det ved vi virker. Men når der bevidst vælges en skjult løsning, og når fotovognene ikke holder de steder, som statistikken viser, er de farligste, kan man med rette stille spørgsmålet, hvad der reelt er vigtigst; De 600 millioner kroner i ekstra bødeindtægter til statskassen eller øget færdselssikkerhed?
Så længe denne tvivl er til stede, vil fotovognene være med til at underminere respekten og forståelsen af færdselsreglerne, og det er vel næppe hensigten.
LÆS OGSÅ: Skarpladte fotobiler rykker ud nu