Regeringen forhandler i øjeblikket om en finanslov for 2014 med de øvrige politiske partier. Selvom intet endnu er sikkert, ser det ud til, at finansloven primært bliver vedtaget med regeringens parlamentariske grundlag. Herfra er tonerne meget klare: Nye biler er blevet for billige, og derfor skal afgifterne sættes op. Helt konkret foreslås, at fradraget for selealarmer fjernes, og provenuet bruges til yderligere at fremme elbilerne.
Også fra andre sider lyder der et ønske om at hæve bilafgifterne. Flere organisationer ønsker at gøre de billigste biler dyrere, bl.a. for at begrænse bilsalget eller for at gøre elbiler mere attraktive. Budskabet kommer både fra miljøorganisationer og fra organisationer, der har klare interesser i et øget elbilsalg.
Afgifterne er allerede grønne
Det går dog ofte tabt i debatten, at registreringsafgifterne rent faktisk blev ændret grundlæggende i en grøn retning tilbage i 2007. Således blev brændstoføkonomiske biler billigere, mens mindre energieffektive biler blev dyrere. Mest markant var effekten for de små, brændstoføkonomiske benzin- og dieselbiler, som i forvejen var de billigste biler på markedet. Registreringsafgiften faldt på grund af omlægningen, så man i dag typisk betaler 20-30.000 kr. i afgift for en såkaldt mikrobil, mens afgiftsregningen for en gennemsnitlig familiebil typisk er fem til seks gange højere.
Resultatet er til at føle på. Små benzinbiler udgør i dag 75 % af nybilssalget til private. Og selvom vi har haft en økonomisk krise, har de små biler skabt rekord for salg af nye biler år efter år. I de andre europæiske lande er det gået omvendt. Her er salget af små biler meget mere behersket på trods af et generelt ønske om mere miljøvenlig transport.
Skidt for statskassen, godt for klimaet
Selvom bilsalget herhjemme har været meget højt i flere år, er statens indtægter fra registreringsafgifterne faldet markant siden rekordårene i 2006 og 07. Men det, der har været skidt for statskassen, har til gengæld været godt for klimaet. For CO2-udledningen pr. nyregistreret bil er faldet med over en fjerdedel siden afgiftsomlægningen. Danmark er allerede nu langt under EU's 2015-krav til bilproducenterne om en gennemsnitlig maksimal udledning fra nye biler på 130 g CO2/km.
Med andre ord har politikerne fået lige præcis det, de efterspurgte med afgiftsomlægningen: Danske forbrugere har købt energieffektive grønne biler i en grad, så bilparken fremover vil være meget mere klimavenlig. Og det var vel netop hensigten med den grønne omlægning i 2007.
LÆS MERE: Kampen om registreringsafgiften i gang
Forbrugerne foretrækker benzinbilerne
Med hvad med elbiler vil nogen nok spørge. Ja, de blev fritaget fra afgifter frem til 2015. En løsning der blev finasieret ved at forhøje afgifterne for dieselbiler med samlet 2,2 mia. kr. over en treårig periode. Men selv uden afgifter og uden at elbilerne nødvendigvis er dyrere i ejerskab, vælger forbrugerne fortsat benzin- og dieselbilerne. Benzinbilerne udgør pt. rygraden i den danske bilpark. Derfor er det også her, at reduktionen af CO2 primært skal finde sted.
Registreringsafgifterne er dog stadig primært værdibaserede. Det ønsker FDM bliver ændret, så forbrugerne i fremtiden i endnu højere grad får en grøn og sikker bilpark tilpasset de behov og ønsker, som de nu engang har. Så opfordringen til politikerne er: I så rigtigt med afgiftsomlægningen i 2007. Nu skal vi bare have familiebilen med, som er noget dyrere at producere, men ofte lige så klimavenlig.