Indtil videre er det kun en designskitse, og når bilen vises på Frankfurt-udstillingen i september, bliver det i form af konceptbilen E-tron Quattro. Men Audi siger direkte, hvad budskabet er: En sportslig SUV drevet udelukkende af strøm og med en rækkevidde på officielt 500 km.

Skal tage opmærksomhed fra Tesla X
Den tidlige forsmag på den model, der kunne få navnet Q6, skyldes givetvis, at Audi – også PR-mæssigt – vil dæmme op for Teslas kommende Model X. Det er en crossover, som kommer på markedet sidst på året, hvis der ikke tilstøder modellen yderligere forsinkelse.
Med den elektriske SUV får Audi for første gang en ren elektrisk bil bortset fra den eldreven version af R8.
500 km på en opladning

Desuden er batteriet givetvis meget stort, og bilen har kun plads til fire.
Tre elmotorer
Derimod er der hele tre motorer, en ved forakslen og to ved bagakslen. Audi opgiver ingen ydelse, men uofficielle oplysninger peger på omkring 500 hk i alt.
Den formodede Q6 baseres på Audis anden generation MLB-platform, som også benyttes til Q7 og A4.
SE OGSÅ: Audi på elektrisk Tesla-jagt