FDM er glad for Storebæltsbroen, som bugter sig smukt i et af landets store farvande. Broen, der stod klar i 1997/98 og binder Øst- og Vestdanmark sammen via en kombineret bro- og tunnelforbindelse med vej- og jernbane, har da også som forudset vist sig at være en stor succes, idet både bilisterne og togpassagerer benytter broen flittigt. Faktisk er pendlernes lyst til at krydse Storebælt så stor, at trafikken over den i disse år stiger langt mere end forventet.
Det betyder, at Storebæltsbroen er en endnu bedre investering, end man drømte om, da Folketinget i 1987 træf den endelige beslutning om at lade broen opføre. Et forhold som skyldes flere faktorer. Beregninger lavet for Transportministeriet har således vist, at Storebæltsforbindelsen over 50 år giver det danske samfund en økonomisk gevinst på ikke mindre end 379 mia. kr. Og den gevinst kunne ifølge andre beregninger udbygges yderligere med 18 mia. kr. ved at fjerne brugerbetalingen på broen helt.
LÆS OGSÅ: Staten snupper overskud på Storebæltsbroen
Lavere priser giver højere gevinst
Faktisk ville enhver sænkning af brugerbetalingen give samfundet øgede gevinster. Blandt andet fordi det bliver nemmere og billigere for pendlere at transportere sig mellem Øst- og Vestdanmark. Også erhvervslivet får gevinster i form af et større arbejdsmarked og bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft og viden. Et bedre match på arbejdsmarkedet med højere løn til lønmodtagerne, betyder at staten får flere skattekroner i kassen.
Men dette faktum vinder desværre ikke genhør på Christiansborg, hvor man foretrækker den nuværende brugerbetaling, hvor 146 kr. af overfartsprisen på 240 kr. går direkte i statskassen. Man kunne håbe på, at indtægterne fra brobilletten blev anvendt til at nedbringe gælden på broen og dermed tilbagebetalingstiden, men det er ikke tilfældet.
Tværtimod øger landets politikere tilbagebetalingstiden igen og igen – blandt andet for at sænke indkomstskatterne eller finansiere elektrificeringen af Ringstedbanen. I forbindelse med forliget om ”En Grøn Transportpolitik”, solgte man Scandlines til en kapitalfond og trak 9 mia. kr. ud af Storebæltsforbindelsen, for at finansiere en række tiltag.
Bilisterne betaler i forvejen til statskassen
FDM mener, at det ikke er samfundsøkonomisk gavnligt at fortsætte med at malke penge ud af Storebælt for at finansiere en række andre og mindre rentable infrastrukturprojekter og skattesænkninger. Danske bilister er i forvejen nogle af verdens mest beskattede og betaler allerede 45 mia. kr. årligt i skatter og afgifter til statskassen. Yderligere betaling via blandt andet brugerbetaling på Storebælt kan derfor kun anses, som en metode til at bruge bilisterne som finansieringskilde til dette og hint.
Samtidig ser FDM med bekymring på den usikkerhed, som omgærder Femernforbindelsens økonomi. Denne kan nemlig få indflydelse på fremtidige bropriser på Storebælt. Vi frygter, at bilisterne kan glemme alt om, at taksten for brobilletten på Storebæltsbroen sænkes efter 2030, hvor broen ellers på papiret bør være gældfri. Havde man undladt at forlænge tilbagebetalingstiden, kunne man allerede i 2023 sænke billetprisen til kun at dække driftsomkostningerne for broen samt tilskuddene til færgeforbindelserne mellem Sjælland og Århus samt forbindelsen Spodsbjerg-Tårs. Uvildige beregninger viser, at en billetpris på 62 kr. vil kunne dække dette.
FDM mener, at der efter mange år med tårnhøje billetpriser på Storebælt bør være udsigt til lavere priser. Ikke kun til gavn for den enkelte bilist, men også for samfundet som helhed.
LÆS OGSÅ: Rapport: Milliardgevinst ved at fjerne brugerbetaling på Storbæltsbroen