Kalundborgmotorvejen rykker snart tættere på Kalundborg. Vejdirektoratet har fundet den entreprenør, der skal stå for anlægsarbejdet af anden etape, og da pengene for længst er bevilget, kan anlægsarbejdet gå i gang til september.
Arbejdet ventes at gå så hurtigt, at den nye motorvejsstrækning kan indvies i slutningen af 2019.
SE OGSÅ: Så kom Samsø tæt på Sjælland
Nuværende motorvej forlænges
Det drejer sig om seks km i direkte forlængelse af den nuværende motorvej. Dels udvides den nuværende motortrafikvej (Skovvejen) til motorvej, dels anlægges en helt ny strækning syd om Regstrup.
Det er entreprenøren M.J. Eriksson, der skal bygge vejen. Firmaet vandt entreprisen foran fire andre bydere. Hele projektet har et budget på 426 mio. kr.