Mazdas sportsvogn skifter personlighed

MX-5 får helt anderledes udseende med en ny version med metalfoldetag.

Nyt om biler

Mazdas klassiske roadster er på vej til at få en nær slægtning med sammenklappeligt metaltag.

 Den bageste del af tagkonstruktionen er fast og er med til at give bilen karakter. Fotos: Mazda
Den bageste del af tagkonstruktionen er fast og er med til at give bilen karakter. Fotos: Mazda
MX-5 RF hedder nyskabelsen, hvor RF står for Retractable Fastback.

Retractable dækker over, at taget kan foldes ned, mens fastback henviser til den særlige karrosseriform.

Bageste del klappes ikke ned

Det er anden gang, at MX-5 fås med rigtigt tag. Til denne fjerde generation MX-5 har Mazda udviklet en ny tagkonstruktion, hvor tagets forreste del og bagruden foldes ned, mens den bageste del af taget bliver oppe.

Taget kan åbnes og lukkes ved et tryk på en knap ved hastigheder op til 10 km/t. Metaltaget optager ikke plads i bagagerummet, når det er foldet ned.

Mazda MX-5 RF er en ny variant af den klassiske sportsvogn.
Mazda MX-5 RF er en ny variant af den klassiske sportsvogn.

Dansk introduktion ukendt

MX-5 RF er ellers teknisk identisk med roadsteren og fås med1.5 benzin med 131 hk og 2.0 benzin med 160 hk.

Den danske importør ved endnu ikke, hvornår MX-5 RF lanceres i Danmark.

SE OGSÅ: Mazda MX-5 - rendyrket køreglæde