Opel opsluges af Peugeot-Citroën

Europa har fået en ny bilgigant, efter at General Motors har solgt Opel/Vauxhall til franske PSA.

Nyt om biler

En ny, stor bilfamilie er skabt. 6. marts gjorde General Motors og PSA det officielt: Opel og Vauxhall sælges til PSA og bliver dermed søskendemærker med Peugeot, Citroën og DS.

Dermed kan PSA lægge ca. 1,2 mio. biler årligt oven i sine egne 3,15 mio. og overhaler Renault som Europas andenstørste bilkoncern.

GM forlader Europa

PSAs koncernchef, Carlos Tavares, er nu chef for Europas andenstørste bilkoncern. Han vil ikke tale om at lukke nogen af de nu ialt 19 fabrikker, men vil hellere fokusere på at have 'tillid til folk'. Han har ikke lukket nogen fabrikker i sine fire år med at genoplive PSA.
PSAs koncernchef, Carlos Tavares, er nu chef for Europas andenstørste bilkoncern. Han vil ikke tale om at lukke nogen af de nu ialt 19 fabrikker, men vil hellere fokusere på at have 'tillid til folk'. Han har ikke lukket nogen fabrikker i sine fire år med at genoplive PSA.
Salget af Opel/Vauxhall betyder, at General Motors reelt er helt ude af Europa. Ud over at Europa har været en blødende underskudsforretning for GM i årevis, vil GM hellere fokusere sin kapital og sine ledelsesressourcer områder og regioner med større potentiale. Det vil især sige hjemme i USA, i Kina og andre vækstmarkeder.

PSA betaler knap 10 mia. kr. for Opel/Vauxhall og med i prisen følger bl.a. et større antal bilfabrikker. Den nye koncern vil i alt have 19 fabrikker i Europa.

Dertil kommer knap syv mia. kr. for GMs europæiske finansieringsselskab. GM beholder den største del af udgifterne til de europæiske medarbejderes pension, mindst 30 mia. kr. over de kommende mange år.

PSA må 'kun' sælge Opel i de lande, hvor mærket sælges i dag, så længe bilerne bygger på GM-teknologi. Når nye modeller gradvist kommer på PSA-platforme, kan PSA sælge Opel over hele verden, hvis det skulle være ønsket.

Opel sælges i dag stort set kun i Vest- og Centraleuropa, idet GM har trukket Opel ud af både Kina og Rusland.

Får fælles teknik

Den fransk-tyske-britiske fusion betyder, at bilerne fra Opel/Vauxhall, Peugeot, Citroën og DS får grundlæggende fælles teknologi.

SE OGSÅ:Tysk-fransk sammensmeltning er i gang

Omvendt var det nået så vidt, at kun 20 procent af Opels biler var fælles med GMs produkter i resten af verden.

PSA og GM vil blive ved at samarbejde på nogle områder. Opel kan tilsyneladende fortsætte med den hel nye Ampera-e, der bygges i USA, de europæiske mærker kan få adgang til GM-Hondas brintsamarbejde og Opel vil fortsætte med at levere biler og komponenter til Holden i Australien og Buick i USA.

GMs koncernchef, Mary Barry, er sluppet af med en økonomisk hovedpine, Opel/Vauxhall. Men GM er samtidig helt ude af verdens tredjestørste bilmarked.
GMs koncernchef, Mary Barry, er sluppet af med en økonomisk hovedpine, Opel/Vauxhall. Men GM er samtidig helt ude af verdens tredjestørste bilmarked.

Slut med 88 år hos General Motors

Med handlen siger Opel farvel til 88 års amerikansk ejerskab. For GM har det ikke været specielt lykkeligt de seneste 20 år.

Opel har været en underskudsforretning for General Motors i årevis. Den seneste plan lød på, at Opels økonomi skulle balancere i 2016, men det glippede. Ifølge GMs koncernchef, Mary Barry, skyldes det udelukkende Storbritanniens beslutning om at forlade EU og pundets fald. Men der var ingen ny plan for overskud.

SE OGSÅ: Opel på vej ind i fransk bilfamilie

16 års underskud

GM har haft underskud i Europa hvert år siden 199. 140 mia. kr, har det kostet i de år.
GM har haft underskud i Europa hvert år siden 199. 140 mia. kr, har det kostet i de år.
General Motors har ikke haft overskud i Europa siden 1999, og siden da er det samlede underskud løbet op i 140 milliarder kr. I perioden har GM Europe også omfattet Chevrolet og Saab.

Det er kun fire år siden, at PSA selv var på kanten af kollaps. Koncernen blev reddet af den franske stat og kinesiske Dong Feng Motors, der nu begge er storaktionærer.

Samtidig fik PSA ny topchef, portugiseren Carlos Tavares, der med sine to planer, ’Back in the Race’ og ’Push to Pass’ har fået vendt koncernen på forbløffende kort tid. PSA giver nu overskud, og Tavares erklærer nu, at Opel vil give overskud fra 2020.

Det ventes, at handlen falder officielt på plads i fjerde kvartal af 2017.

SE OGSÅ: Alt ved det gamle hos Opel