Bremsesporene fra nye biler bliver stadig kortere. 
Det viser nye tal fra FDMs tyske søsterorganisation, ADAC, der de seneste fire år har testet bremseevnerne på mere end 500 biler. Konkret har ADAC målt bilernes bremselængde ved en hård opbremsning ved 100 km/t, og til de holdt stille.
Korteste bremselængde af alle bilerne havde Porsche 911 Carrera Cabriolet med 31,3 meter efterfulgt af Porsche 911 Carrera Coupé med 32,1 meter.
Til sammenligning skulle varevognen Citroën Jumper Combi bruge 47,8 meter, inden den holdt helt stille. Det betyder, at kørte den side om side med den bedste Porsche med 100 km/t, vil Porschen nå at bremse helt ned og holde stille, mens Citroën vil passere den med 55 km/t! 
LÆS OGSÅ: Ingen vej udenom automatisk nødbremse
Bedre dæk forkorter bremselængde
Det er dog ikke kun biler i den dyre ende, der bremser bedre. I klassen med minibiler klarede Mini One D og Mini Cooper bremsetesten med henholdsvis 32,7 og 33,0 meter, mens Seat Leon og VW Golf i mellemklassen begge klarede bremsetesten med 33,1 meter.
VW Golf er i det hele taget et godt eksempel på, hvor meget bedre nye bilers bremser er blevet de senere år. Hvor VW Golf IV i 2001 skulle bruge 39,5 meter, og næste generation Golf V i 2003 brugte 37,5 meter, klarer den seneste Golf VII altså at bremse helt ned fra 100 km/t til nul på 33,1 
meter. En forbedring på 6,4 meter på 15 år, viser ADACs test.
LÆS OGSÅ: Nu skal bilerne selv nødbremse for fodgængere
”Bilers bremseevne er helt afgørende for trafiksikkerheden. Siden de første ABS-bremser kom i midten af 1980’erne og til i dag, er der heldigvis sket en markant forbedring. Særligt de seneste år, hvor bremser, bremseassistenter og ikke mindst dækkene er blevet bedre, er den gennemsnitlige bremselængde blevet væsentligt forkortet,” siger bilteknisk redaktør i FDM, Søren W. Rasmussen. 
Hvor den gennemsnitlige bremselængde for omkring ti år siden lå på omkring 40 meter ved en hastighed fra 100 km/t til nul, er den i ADACs nye test 36,4 meter.
”Det lyder måske ikke af meget, men selv få meter kan være afgørende,” siger Søren W. Rasmussen. 