Selvkørende bil er ”bedre end at flyve”

Når bilerne en gang kan køre selv, skal det tænkes ind i bilens indretning, mener den visionære schweizer Frank M. Rinderknecht. Til den tid vil selv ikke flyvning være bedre, mener han.

Nyt om biler

Selvkørende biler er det store emne i bilindustrien for tiden med 2020 sat som det årstal, hvor i hvert fald Volvo, Mercedes-Benz, Toyota og Nissan vil have mere eller mindre selvkørende biler klar.

Men ingen af de store bilproducenter, som har travlt med den sofistikerede teknik, har tænkt på, hvad det betyder af gode ting for bilens indretning, mener den opfindsomme schweizer, Frank M. Rinderknecht, der hvert år på Genève-udstillingen stiller op med et friskt og mere (og ofte) mindre realistisk fremtidsstudie.

LÆS MERE: Volvo sender selvkørende biler i trafik

Der åbner sig nye muligheder for at indrette og bruge biler, når ingen behøver stirre ud på asfalten og holde fast i rattet.
Der åbner sig nye muligheder for at indrette og bruge biler, når ingen behøver stirre ud på asfalten og holde fast i rattet.
Men hans idéfabrik Rinspeed, som lever af at style og tune dyre biler, ser ud til at ramme et meget relevant tema på 2014-udstillingen.

Hvad betyder det for indretningen?

- Indtil nu er der knap nok nogen, der har taget den logiske konsekvens (af selvkørende biler, red.), set fra førerens synspunkt. Når det kommer til stykket, vil det ikke længere kræve, at man sidder og stirrer ud på vejen, når man rejser i en selvkørende bil, men det giver mulighed for at bruge tiden mere meningsfyldt, siger firmaets indehaver og idémand, Frank M. Rinderknecht.

Kernen er ifølge Rinderknecht: Hvordan skal kabinen designes, så den aflastede fører kan bruge den nyvundne tid optimalt?

Inspiration fra businessclass

Inspirationen til svaret kommer fra flyvningens verden, den afslappede oplevelse af at rejse i businesskabinen på langdistanceflyvninger. Det gælder sædernes indstilling og adgangen til underholdnings- og kommunikationssystemer.

Selve konceptbilen, XchangE,er en eldreven sedan, og da den også benytter ”steer-by-wire”-teknik som moderne jetfly, er det muligt at ”parkere” rattet i midten, så det ikke er i vejen, når bilen er i automatisk tilstand og føreren skal slappe af.

Med den gode plads og afslappende kørsel er det, at Rinderknecht bruger sloganet ”Selv ikke flyvning er bedre”.