VW Beetle til sol og strand

Los Angeles Auto Show 2015: Beach-buggien er tilbage, men i en kraftigt moderniseret udgave. VW Beetle Dune er en på en gang sjovere og mere rå udgave af Beetle.

Nyt om biler

Udtrykket er mere aggressivt, men den let øgede frihøjde gør næppe Dune til en offroader.
Udtrykket er mere aggressivt, men den let øgede frihøjde gør næppe Dune til en offroader.
Allerede i januar 2014 viste VW konceptbilen Beetle Dune på Detroit-udstillingen, og nu knap to år senere er bilen så blevet en realitet.

Beetle Dune er en Beetle i strandtøj, inspireret af 60ernes beach-buggies, som var populære blandt surferfolk og andre friluftsmennesker. Bilerne var baseret på en VW-bund, og derfor har Volkswagen en særlig forkærlighed for beach-buggies og har tidligere flirtet lidt med tanken om at skabe en arvtager. Dune betyder "sandklit".

Agressivt udtryk

Beetle Dune adskiller sig primært fra den almindelige Beetle gennem forskellige designdetaljer, som giver bilen et mere aggressivt udtryk.

Nedenunder er bilen dog en ret civiliseret udgave af den almindelige Beetle. De tekniske forskelle begrænser sig til en 10 mm højere frihøjde, som næppe giver bilen bedre terrænegenskaber, og en let forøget sporvidde, som giver bilen et mere sporty udseende.

VW Beetle Dune introduceres i begyndelsen af 2016. Det er dog uklart, hvornår cabrioletudgaven lanceres.
VW Beetle Dune introduceres i begyndelsen af 2016. Det er dog uklart, hvornår cabrioletudgaven lanceres.
Der er fem motorvarianter på programmet i Europa: tre TSI turbobenzinudgaver med henholdsvis 105, 150 og 220 hk, og to turbodieseler, der yder 110 eller 150 hk.

Ifølge den danske importør er der dog kun planer om at markedsføre de to svageste benzinudgaver i Danmark.

Kommer til Danmark

Ved præsentationen i Los Angeles blev det i øvrigt annonceret, at også Beetle Convertible kommer i en Dune-version. Beetle Dune introduceres i 1. kvartal 2016, men det vides endnu ikke, hvornår bilen er til salg i Danmark. Der er ikke sat introduktionsdato på cabriolet-versionen.

Læs flere nyheder fra Los Angeles Auto Show 2015:

Subaru Impreza som sedan
Mazda på amerikansk
Volvos bud på den selvkørende bil
Skøre biler i L.A.