VW gør Up til GTI

En 115 hestes version af Up lanceres til efteråret. Den lille Up har lidt flere kræfter end den første Golf GTI, der kom for godt 40 år siden.

Nyt om biler

Hurtigt er det bestemt ikke gået. VW viste en konceptudgave af en motorstærk Up for snart seks år siden, og siden har der være stille om den lille køremaskine. Men nu lover VW, at Up GTI er på vej.

VW UP GT koncept fra 2011. GTI-modellen, der nu vises, kaldes også et koncept, men produktionsudgaven loves klar tidligt i 2018. Foto: Torben Arent
VW UP GT koncept fra 2011. GTI-modellen, der nu vises, kaldes også et koncept, men produktionsudgaven loves klar tidligt i 2018. Foto: Torben Arent
Konceptbilen i Frankfurt i 2011 hed Up GT, og det forlød dengang, at bilen kunne få op til 110 hk. Siden, ved modellens facelift i efteråret 2016, har VW introduceret netop en GT, men dog ’kun’ med 90 hk.

SE OGSÅ: Her er den store Up-familie

115 hk, 230 Nm

Nu går VW skridtet videre og præsenterer en decideret GTI. Her er ydelsen oppe på 115 hk. Tilsyneladende er der tale om samme 1.0 turbomotor som i GT-versionen.

Drejningsmomentet er imponerende 230 Nm, og 0-100-tiden angives til 8,8 sekunder. Det er 0,2 sekund hurtigere end den første Golf GTI fra 1976, der ganske vist var noget lettere end Up GTI, men også måtte nøjes med 110 hk og 140 Nm.

Sænket undervogn

Topfarten er 197 km/t., og med til det sportslige er, at sportsundervognen sænker bilen 15 mm.

Up GTI er i Danmark til november.

SE OGSÅ: VW Up GT: Tryk på danskerbilen (kræver FDM-login)