Trafikken på Østjyske Motorvej kan komme til at flyde bedre i fremtiden. Regeringen har netop givet den østjyske trafikåre endnu mere bevågenhed.
I den nyeste politiske aftale skal det undersøges, hvordan man kan udvide motorvej E45 til seks spor hele vejen mellem nord for Vejle og nord for Randers.
Dermed er det anden gang, at den ofte tilsandede motorvej får øget bevågenhed og muligvis flere penge.
Dermed er det anden gang, at den ofte tilsandede motorvej får øget bevågenhed og muligvis flere penge.
Læs mere: Østjyske Motorvej kan få seks spor
En udvidelse til seks spor mellem Skanderborg og Aarhus er netop gået i gang, og tidligere på året besluttede regeringen at se på en udvidelse hele vejen mellem Aarhus og nord for Vejle.
Helt til Randers
Men nu er der mere godt nyt til trafikanterne i Østjylland. Regeringen bebuder yderligere en VVM-undersøgelse: mellem Aarhus nord og Randers nord. Det er en strækning på 35 km, og dermed kommer den samlede udbygningsstrækning op på ca. 100 km.
VVM betyder direkte oversat miljøundersøgelse, men er i virkeligheden en bred teknisk og økonomisk undersøgelse.
FDM: vigtigt, men kun første skridt
- Det er glædeligt, at den hårdt belastede E45 kommer højere på dagsordenen, siger juridisk konsulent i FDM, Dennis Lange.
- En VVM-undersøgelse er kun første skridt, og der skal senere bevilges penge, men startskuddet til en VVM-undersøgelse er et tydeligt signal om, at strækningen har politisk bevågenhed, siger Dennis Lange.
VVM-undersøgelserne ventes at tage to år.
Der afsættes samlet 78 mio. kr. til undersøgelserne af de i alt tre delstrækninger.