Dæktest: Helårsdæk ingen helgardering

Selvom de bedste helårsdæk er blevet markant bedre, er de stadig hverken rigtig gode eller rigtig dårlige, viser ny dæktest. Alligevel kan helårsdækkene være den rigtige løsning for nogle, mener FDM.

Selvom de bedste helårsdæk er blevet markant bedre, er de stadig hverken rigtig gode eller rigtig dårlige, viser ny dæktest.
Bilist

Udgifter til to årlige hjulskift og besvær med opbevaring får hvert år mange bilister til at bande ad deres sommer- og vinterhjul. Det ved dækproducenterne, hvoraf flere derfor har lanceret dæk, der kan bruges hele året.

Men selvom de såkaldte helårsdæk er blevet langt bedre, er der endnu et stykke vej, inden de har samme gode egenskaber som egentlige sommer- og vinterdæk. Det viser en ny test af ni helårsdæk, som FDM har lavet i samarbejde med en række europæiske bilklubber.

Læs også: Se resultaterne fra testen af helårsdæk

Dækkene er testet i størrelsen 14-tommer, som passer til de mindste biler som VW Up og Skoda Citigo.

Se video - helårsdæk er bedre end deres rygte:

Kan være en god og praktisk løsning

”Der er de senere år sket en stor udvikling inden for helårsdæk, og flere er nu blevet så gode, at de kan være en god og praktisk løsning, hvis man har et begrænset kørselsbehov. Testen viser dog også, at der er stor forskel på, hvor gode de forskellige helårsdæk er. Derfor gælder det om at vælge det rigtige helårsdæk,” siger bilteknisk redaktør i FDM, Søren W. Rasmussen.

Lad FDM skifte dine hjul

Gode på is og sne

Af testens ni dæk opnår de fire bedømmelsen ’god’, mens fem klarer sig ’tilfredsstillende’. Det er særligt på is og sne, at dækkene udmærker sig, mens egenskaberne på tør vej kun er middel. Her er bremse- og styreegenskaberne ofte ringere end sommerdæks. Også på våd vej er helårsdækkene ikke altid så gode, som man kunne ønske sig.

Der er de senere år sket en stor udvikling inden for helårsdæk, og flere er nu blevet så gode, at de kan være en god og praktisk løsning

Læs også: Helårsdæk er fortsat et kompromis

Kan give falsk tryghed

Testen viser dog også, at helårsdæk er en langt bedre løsning end at køre på sommerdæk om vinteren.

”Skal man kun køre på én type dæk hele året, skal man vælge helårsdæk. Det er dog ikke den bedste løsning og kan, trods navnet, i værste fald give en falsk tryghed, da helårsdæk stadig ikke er lige så gode som de bedste dæk til årstiden. Vil man have det bedst mulige vejgreb både sommer og vinter, er der derfor ingen vej udenom at skifte mellem sommer- og vinterdæk,” siger Søren W. Rasmussen og tilføjer:

”Derudover skal man være opmærksom på, at Sverige ikke tillader helårsdæk i vintermånederne, hvor der her er krav om vinterdæk. Går turen sydpå om vinteren, anbefaler FDM, at man kører på vinterdæk. Også selvom helårsdæk modsat i Sverige her er tilladt.”

Læs også: Helårsdæk til bilen