Det er ikke kun for bilister, at sikkerheden de senere år er blevet markant bedre. Det gælder også for de bløde trafikanter.
Det skyldes i høj grad udviklingen af de automatiske nødbremsesystemer (AEB), som betyder, at nye biler i dag selv genkender fodgængere og cyklister og kan bremse bilen, hvis føreren ikke gør.
Vi går bag om bedømmelserne og bruger situationer fra virkelighedens trafikmiljø til at udvikle teknologi, der forbedrer trafiksikkerheden
Nødbremserne er blandt de sikkerhedssystemer, som EU fra 2022 vil gøre til et lovkrav i alle nye biler og varevogne.
Læs også: EU vil have mere sikre biler
Testdukker med hjelm
Nu er Volvo gået sammen svenske POC, der blandt andet laver cykelhjelme, i et projekt, som skal øge trafiksikkerheden for cyklister yderligere.
I en række specielle crashtest vil testdukker blive iført POC-cykelhjelme, hvorefter de med forskellige hastigheder og fra forskellige vinkler slynges ind mod motorhjelmen på en Volvo-bil, der holder stille.
I dag testes cykelhjelmes styrke primært ved fald fra forskellig højde. En egentlig testprocedure af bil-mod-cykel-uheld findes ikke.
Læs også: Sådan virker bilens automatiske nødbremse

Skal skabe viden om uheld
Formålet er at skabe mere viden om og bedre forståelse for, hvilke skader cyklister pådrager sig, skriver Volvo i en pressemeddelelse.
Erfaringerne skal hjælpe POC til at udvikle mere sikre hjelme og give Volvo indsigt i denne typer uheld.
”Vi udvikler ofte nye testmetoder til komplicerede trafikscenarier, og vores mål er ikke bare at leve op til lovkrav eller klare os i testbedømmelser. Vi går bag om bedømmelserne og bruger situationer fra virkelighedens trafikmiljø til at udvikle teknologi, der forbedrer trafiksikkerheden,” udtaler chef i Volvo Cars Safety Center Malin Ekholm.
Læs også: Cykelhjelmen advarer bilisten
Hjelm og bil taler sammen
Det er ikke første gang, at Volvo og POC arbejder sammen. Tilbage i 2014 præsenterede de sammen med Ericsson en cykelhjelm, der via cloud-baseret teknologi kommunikerede med nye Volvo-modeller, så både bilist og cyklister blev mere opmærksomme på hinanden, så uheld bedre kunne undgås.
