Vanvidsbilister og andre trafikanter uden for pædagogisk rækkevidde var ikke blandt de inviterede til en række forsøg om vejvrede på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.
Det var de såkaldt almindelige bilister, cyklister og fodgængere, der ifølge en tidligere undersøgelse oftere oplever vejvrede i trafikken. Det må nødvendigvis skyldes, at flere bliver vrede.
Mænd bliver f.eks. i højere grad vrede, når de ikke kan komme frem på grund af alle de andre, der holder i vejen, mens kvinder i højere grad bliver vrede over risikabel kørsel og lovovertrædelser.
Er mest farlige for sig selv
Det lidt paradoksale er, at folk, der koger over, fordi de mener, at andre laver dumme og farlige ting i trafikken, rent faktisk selv bliver de farligste for sig selv og andre.
”Vejvrede er farligt, fordi vrede trafikanter har større sandsynlighed for at blive involveret i ulykker. Det er f.eks. påvist, at vrede trafikanter kører tættere på forankørende, accepterer kortere sikkerhedsafstand til andre trafikanter, har nedsat opmærksomhed på trafiksituationen og er mere tilbøjelige til at overtræde færdselsloven”, forklarer Sonja Haustein, der er seniorforsker i transportpsykologigruppen på DTU og har været ankerkvinde på RELAX-projektet om vejvrede.
Et projekt, som FDM også har bidraget til.
"Vejvrede er desværre et velkendt problem på vejene og kan føre til ubehagelige situationer eller uheld. Derfor er vi i FDM glade for, at DTU har taget problematikken op og har udarbejdet et nyttigt værktøj. Ligeledes er vi glade for, at vi har haft mulighed for at give input til processen", siger Dennis Lange, juridisk konsulent hos FDM.
Læs mere: Pas på hinanden i trafikken
Vrede mod virtuelle trafikanter
Deltagerne i projektet skulle først svare på spørgsmål om deres oplevelse af vejvrede. Senere skulle en del af dem køre bil i en simulator.
Deres reaktioner blev filmet, og før og efter simulatorkørslen blev deltagernes vredestilstand målt.
”Kørslen i simulatoren varede cirka seks minutter og foregik under tidspres. Kørslen omfattede otte situationer designet til at udløse vrede. Nogle af deltagerne snakkede til skærmene og blev sure og stressede. Der blev også dyttet indimellem, f.eks. hvis en fl ok cyklister fyldte for meget på vejen”, fortæller Sonja Haustein.
Efter simulatoren lyttede deltagerne til nogle oplæg og udførte arbejde i grupper. Der var bl.a. fokus på egne og andres tanke- mønstre i trafikken samt ikkeaggressive strategier, som deltagerne kunne bruge efterfølgende. En del af deltagerne kørte derefter igen i simulator.
Nogle måneder senere var det igen tid til en spørgeskemaundersøgelse for at se, om der var sket en forskel.
”Det viste sig faktisk, at øvelserne i gruppetræning havde hjulpet de fleste, så der var mindre vejvrede, når vi sammenlignede med en kontrolgruppe, hvor der ikke var nogen målbar forskel”, siger Sonja Haustein.
Bliv en bedre bilist med FDM:
Bestil kørekursus
Find alternative forklaringer
Øvelsen går ikke bare ud på at blive mindre vred og at kunne håndtere egen vrede, men også på at blive bedre til at håndtere andres aggressive kørsel.
”Folk, som er mere tilbøjelige til at blive vrede, anser oftere andre trafikanters adfærd som værende hensynsløs og med negative intentioner. Men det behøver jo ikke at være tilfældet. Der kan være tale om fejl, eller måske er de blevet forskrækkede. Så derfor skal man overveje, om der kunne være alternative forklaringer på, hvorfor den anden gør, som han eller hun gør. Det behøver ikke at være for at genere dig. Hvis man er bevidst om det, bliver man må- ske mindre vred eller kan nem- mere ignorere andres „dårlige“ adfærd”, forklarer Sonja Haustein.
Fokuser på dig selv
Gode og dårlige undskyldninger for de andres opførsel kan ikke nødvendigvis altid forhindre, at man kommer tæt på det røde felt, fordi man er voldsomt generet, og der findes jo også situationer, hvor der er god grund til at blive vred eller måske bange.
”Derfor skal man også lære at håndtere sin vrede – være bevidst om den og reagere fornuftigere. Ellers risikerer man, at det bliver farligt for en selv, hvis vreden påvirker kørslen. De instruktioner, vi har givet folk, kan være med til, at de bevarer roen. De skal fokusere på sig selv og evt. vælge helt at komme væk fra situationen og vælge at køre en anden vej”, lyder rådet fra Sonja Haustein.
Hun håber, at en opfølgning på undersøgelsen bliver noget undervisningsmateriale, som f.eks. kørelærere, virksomheder og andre kan bruge til deres elever, chauffører mv.
Men foreløbig kan man lade sig inspirere af anbefalingerne herunder.
Konflikthåndtering i trafikken - hvad kan du gøre?
| Læg mærke til, hvordan du reagerer |
Hvad sker der med dig, når du bliver vred? Vær opmærksom på dine reaktioner, f.eks. at du tænker, at den anden trafikant er en idiot, eller at pulsen stiger. |
| Find alternative forklaringer | Tænk på alternative forklaringer på andre trafikanters dårlige adfærd: Måske har vedkommende overset dig, fordi han eller hun er stresset? Har du selv lavet noget, som kunne provokere? |
| Fortæl dig selv, hvad du bør gøre |
Sig til dig selv, at: – alle laver fejl nogle gange, også du. – den anden ikke gør det for at genere dig. – det ikke er ulejligheden værd at blive vred. |
| Bevar roen, selvom du føler dig provokeret |
Bevar roen og kontrollen i situationen. Tænk på tidligere tilfælde, hvor du håndterede situationen hensigtsmæssigt. Forbliv høfl ig, også hvis du føler dig provokeret. |
| Hold fokus på din egen kørsel |
Fokusér på at køre sikkert, og tag ikke provokerende adfærd personligt. |
Kilde: RELAX-projektet, DTU. RELAX står for: REduce the Level of road Anger eXpression