Strøm på klassikeren - smart eller sygt?

Meningerne er delte, men ombygning af klassiske biler til el-drift hitter for tiden, og den trend vil formentlig kun blive endnu mere udbredt i de kommende år. Vi fortæller, hvad der er op og ned på det hele, når der skiftes fra sorte til grønne drivlinjer.

Må man sætte strøm til en klassiker?
Bilist

For nogle er det det bedste af to verdener: den klassiske bils smukke linjer og stærke udstråling, kombineret med elbilens kræfter, effektivitet, ukomplicerede vedligeholdelse og nul-udslip af skadelige stoffer i nærområdet. For andre er det helligbrøde af værste skuffe og mishandling af den kørende kulturarv.

Men uanset hvilken holdning man har, er det et faktum, at ombygning af klassiske biler til el-drift er i fremmarch og ikke længere kun en niche, hvor småfirmaer drevet af entusiastiske elbilfanatikere flår forbrændingsmotoren ud af en klassiker og erstatter den med elmotor og batterier.

Den brede offentlighed fik for alvor øjnene op for el-klassikere, da nygifte prins Harry og Meghan Markle kørte fra kirken i en elektrisk Jaguar E-type, som Jaguar Land Rover Classic havde stillet til rådighed. Da Jaguar præsenterede bilen i 2018, havde man planer om at producere en begrænset serie og levere ombygningssæt, så ejere af E-types kunne bygge deres biler om til el-drift. De planer er nu skrinlagt på ubestemt tid, men det afholder ikke andre bilfabrikker fra at flirte med tanken om at sætte strøm til bagkataloget.

Blandt andet har Volkswagen etableret et tæt samarbejde med tyske e-Classics, som ombygger VW Type 1 Cabriolet og Type 2-busser til el-drift, og Aston Martin har vist en eldrevet DB6, som skal i begrænset produktion. Senest har Opel vist billeder af en elektrificeret Manta, dog uden at komme nærmere ind på, hvad planerne er med den.

Aston Martin DB6
Aston Martin har seriøse planer om at sætte en elektrificeret version af DB6 fra 1970 i begrænset produktion. (PR foto)

Underskov af specialfirmaer

De små, uafhængige firmaer er dog stadig de mest aktive, og både i Europa og i USA lægger snesevis af virksomheder batterier og elmotorer i alt fra NSU Prinz til Mercedes 280 SL. Trenden startede i Californien, og i San Diego er der i dag en hel lille underskov af specialfirmaer, som ombygger klassiske biler til el-drift.

Et af de første og mest succesfulde er EV West, som startede i 2009 og siden har ombygget mere end 100 biler. EV West samarbejder med Zelectric, som har kastet sig over luftkølede VW-modeller som Type 1, Type 2 og Karmann Ghia, og som siden starten i 2012 har leveret omkring 30 elektriske VW’er. Køberne har været alt fra et ægtepar, der ville have sat strøm til en boble, de i sin tid fik i bryllupsgave, til Hollywood-kendisser som skuespilleren Ewan McGregor.

VW Boble
Zelectric fra San Diego i USA har specialiseret sig i at ombygge bl.a. VW's klassiske Boble. Siden 2012 er det blevet til omkring 30 biler. (PR foto)

Ombygninger er ikke billige. Hos Zelectric starter priserne ved 68.000 dollars (428.000 kr.) plus en velegnet donorbil, og dermed løber en ombygget VW Type 1 hurtigt op i en halv million danske kroner. I betragtning af, hvad den slags penge ellers kan købe af både spændende klassikere og moderne elbiler, skal man nok være mere end almindelig entusiastisk for vælge en elektrisk VW-boble, uanset hvor charmerende den er.

Men man kan jo også bare gøre det selv, hvis man ellers har evnerne. Både EV West og andre firmaer leverer gør det selv-kits, så hjemmemekanikeren kan ombygge en bil med forbrændingsmotor til el-drift. EV West alene har allerede leveret mere end 1.000 af den slags ombygningssæt, og i Sverige kører der også en del elektrificerede Volvo’er og Saab’er, som privatpersoner med teknisk, eller måske snarere elektrisk, snilde har ombygget med standardkomponenter – eller i nogle tilfælde med drivlinjen fra en trafikskadet Tesla.

VW Boble
I rumpen af Zelectrics VW ligger elmotoren, hvor den luftkølede boxermotor tidligere lå. (PR foto)

Klare regler

Det bør faktisk også kunne lade sig gøre her i Danmark, hvor der er helt klare regler for, hvad man må og ikke må. Allerede i 2016 var Færdselsstyrelsen nemlig forudseende nok til at udarbejde detaljerede retningslinjer for hvilke krav, der skal opfyldes, før man kan få godkendt og indregistreret en el-ombygget bil, der oprindelig er konstrueret med forbrændingsmotor.

Det hele står i Færdselsstyrelsens Meddelelse nr. 1998, som kan læses i sin fulde ordlyd på styrelsens hjemmeside, og det er især kravene til dokumentation, der kan stikke en kæp i hjulet. Ikke fordi det er svært – men fordi det er dyrt. Man skal nemlig kunne dokumentere, at ombygningen er udført efter forskrifterne, og her er man nødt til at få udført en række tests hos uvildige, certificerede testinstanser.

Især testen, der skal afgøre, om bilen lever op til EMC-kravene, kan være kostbar. EMC står for elektromagnetisk kompatibilitet og er i korte træk et udtryk for, om et produkt kan opføre sig ordentligt i den moderne elektroniske verden. Populært sagt nytter det jo ikke, at en elbil udsender en elektromagnetisk stråling, der får lyskrydsene til at gå i sort eller skifter kanal på andres bilradioer.

Det kan man sikre gennem en ret omfattende test, som kan koste fra 50.000 kroner i Ungarn til op omkring det dobbelte på prøveinstitutter som FORCE Technologies herhjemme. Det er småpenge, hvis en bilfabrik skal i gang med en større serie, men hvis man bare skal have godkendt en enkelt bil, bliver det hurtigt uforholdsmæssigt dyrt.

Anderledes forholder det sig, hvis en bilproducent står bag ombygningen. Her har Færdselsstyrelsen som udgangspunkt tillid til, at ombygningen er udført efter forskrifterne, fordi producenten selv afgør, om bilen for eksempel kan holde til et lidt større akseltryk, eller hvis producenten erklærer, at bilen ifølge egne tests opfylder EMC-kravene.

Jaguar E-type
Den elektriske Jaguar E-type agerede brudekaret ved prins Harrys bryllup med Meghan Markle. I eludgaven fik benzinklappen i venstre bagskærm en helt ny funktion. (PR foto)

Ingen afgift, men...

Når det gælder registreringsafgift, er det noget mere kompliceret. For selvom nye elbiler i øjeblikket – det vil sige i resten af 2021 – er fritaget for afgift af den del af prisen, som er under cirka 500.000 kr., stiller det sig anderledes, hvis bilen er brugt. MotorClassic har derfor spurgt Motorstyrelsen, som er SKAT’s eksperter på bilområdet, om hvilke retningslinjer, der gælder for el-ombyggede klassikere, og svaret er ikke helt entydigt.

I bund og grund afgør tre faktorer, om der skal betales afgift – og i givet fald hvor meget: CO2-udslippet, effektforøgelsen efter ombygningen og bilens værdi. Bilens CO2-udslip er typisk nul, men det skal dokumenteres gennem målinger eller beregninger, som kan være vanskelige at tilvejebringe.

Stort set alle el-ombygninger medfører en effektforøgelse på over de 20 procent, som udløser en ny afgiftsbetaling. Endelig er værdien en skønssag, og derfor anbefaler Motorstyrelsen, at man altid anmoder om et bindende svar fra myndighederne, før man giver sig i kast med en el-ombygning eller import af en allerede ombygget klassiker.

Rolls-Royce
Engelske LUNZA ombygger klassiske Bentley og Rolls-Royce til el-drift og har efter eget udsagn ordrebogen fuld mange år frem. (PR foto)

Få MotorClassic

Køb abonnement