Kører du (også) for tæt på bilen foran?

Færdselsbetjent Thorkild Albrektsen har kun lige blinket ud på motorvejen fra Holstebro mod Herning i sin videobil, da en blå Hyundai i overhalingssporet fanger hans opmærksomhed. Næsten per refleks sætter han bilens kamera til at optage, øger farten og lægger sig bag den. På en monitor kan man følge Hyundaien og dens målte hastighed, som kravler opad. Da den når 165 km/t., slår han bilens blå blink til og trykker speederen i bund.

– Den her er jeg lige nødt til at stoppe, siger han.

Selvom for høj fart er en af de hyppigste forseelser på vejene, er det nu en helt anden af trafikkens unoder, der har fået FDM til at køre en tur med Midt- og Vestjyllands Politi i en af kredsens civile videobiler: bagendepåkørsler og for kort afstand til forankørende.

Tal fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik viser nemlig, at påkørsler bagfra er årsag til omkring hver sjette dræbte eller alvorligt tilskadekomne fører af motorkøretøjer. Faktisk er det den tredjehyppigste ulykkessituation efter eneulykker og frontalkollisioner. På landets motorveje er det ligefrem den hyppigste ulykkestype, når bilerne ligger for tæt, og farten er høj.

Mere stresset kørsel

På Holstebromotorvejen er Thorkild Albrektsen tilbage på vejen i sin videobil. Det er en anonym bil fyldt med udstyr, der både kan optage i HD-kvalitet og måle hastigheder, og som kræver en tillægsuddannelse at betjene. Med 20 års erfaring som færdselsbetjent er han på hjemmebane i trafikken, som hans trænede blik hele tiden skanner. Hvor de fleste ser almindelig myldretidstrafik, spotter han stresset kørsel, for høj fart eller nogle, der forsøger at liste en brandert hjem.

– Danskernes hverdag er på mange måder blevet mere stresset, og det rykker med ud i trafikken, hvor kørslen i min tid også er blevet mere stressrelateret. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at nogle kører alt for tæt, enten af uopmærksomhed eller for at komme hurtigere frem. Det kan være, fordi de er kommet for sent ud ad døren, men mange kører over evne og undervurderer den nødvendige afstand, der skal være mellem bilerne, fortæller han.

Det er dog ikke kun, når bilister kører for tæt på bilen foran, at det kan være farligt. En anden situation er, hvis man efter en overhaling trækker for tidligt ind til højre, så afstanden til bilen bagved ikke er stor nok. Alt efter ens egen hastighed kan der gå flere sekunder, før man har fået en sikker nok afstand. Det samme gælder, hvis man trækker ud for at overhale og dermed kommer for tæt på en anden bil, der kommer bagfra, og som så er nødt til at sænke hastigheden.

– Selvom det ikke er noget, bilister gør lige så bevidst, som når man kører for tæt, er det noget, man også skal være opmærksom på. I begge tilfælde tager man medtrafikanters sikkerhedsafstand, siger Thorkild Albrektsen.

Politiet vurderer afstanden

Der er ikke noget lovkrav om, hvor stor afstand der skal være mellem biler. I færdselslovens paragraf 15 står blot, at „afstanden til foran kørende skal afpasses på en sådan måde, at der ikke er fare for påkørsel, hvis køretøjet foran standser, eller dets hastighed nedsættes“. Derfor er det op til politiet at vurdere, hvornår man har været til fare. Her spiller hastigheden naturligvis ind. Jo hurtigere man kører, jo længere afstand skal der være, for der går tid, før man når at reagere, og dertil skal man lægge bremselængden.

– Er der under 0,8 sekunder mellem bilerne, koster det et klip i kørekortet og en bøde på 2.000 kr. samt 500 kr. til Offerfonden. Er der under 0,4 sekunder, stiger bøden til 2.500 kr. samt 500 kr. til Offerfonden, og samtidig får man en betinget frakendelse af kørekortet, siger Thorkild Albrektsen og uddyber:

– Jeg ser mange køre for tæt. Udfordringen for mig er at dokumentere det. Det kræver, at jeg er placeret rigtigt på vejen, så jeg kan optage situationen fra en brugbar vinkel. Det er noget, jeg hele tiden er bevidst om.

Med sine mange år som færdselsbetjent har han fået et godt blik for, hvornår „der er kunder i butikken“. Men modsat i tilfælde med for høj fart kan det være svært præcist at måle afstanden mellem to biler.

– Her bruger jeg vejens forskellige markører som fikspunkter, jeg kan måle ud fra. Det kan være kantpæle eller vejstriber. Hvornår passerer den forreste bil, og hvor hurtigt derefter kommer bilen bagved. Der skal helst være et par sekunder. Er man i tvivl om, hvor længe det er, kan man tælle „21-22“, som svarer til cirka to sekunder. Men selvom jeg med min erfaring kan have en sikker fornemmelse for, at en bilist har kørt for tæt, kan jeg i situationen ikke dokumentere det. Trækker jeg en bilist ind til siden, gør jeg derfor altid opmærksom på, at vedkommende ikke er sigtet, men at jeg har en formodning om, at der er kørt for tæt, forklarer Thorkild Albrektsen.

Optagelserne sender han over til kolleger i København, der har udstyret til helt præcist at måle afstanden billede for billede – igen ud fra fikspunkter på vejen. Er der noget at komme efter, modtager bilisten efterfølgende en bøde eller en betinget frakendelse af kørekortet.

– Det understreger vigtigheden af, at vores dokumentation er i orden, for det skal kunne holde i retten, hvor folk kan blive dømt. Derfor er det også et spørgsmål om retssikkerhed for den enkelte bilist, siger han.

To sekunder – mindst

Også hos Rådet for Sikker Trafik har man øje for risikoen ved for tæt kørsel, som man senest har sat fokus på i en kampagne. Rådet og analysebureauet Epinion har spurgt 855 bilister, hvor ofte de oplever biler køre for tæt bagved, når de kører på lande- eller motorvej. 49 procent svarer, at de oplever det ofte eller meget ofte. I en anden undersøgelse blandt 327 bilister svarer 59 procent, at det er ubehageligt, og at det gør dem nervøse, stressede og irriterede.

– Vi har fra tidligere undersøgelser noteret os, at det er den adfærd, som gør folk mest utrygge og irriterede i trafikken. Men at hver anden bilist ofte eller meget ofte oplever, at andre bilister kører for tæt på dem, er alligevel et bekymrende højt tal. Især når man i ulykkesstatistikkerne kan se, hvor mange uheld der er bagendekollisioner. Det kan ikke ses som andet, end at bilisterne ikke tager afstanden alvorligt, selvom det er enormt farligt. For trafikken kan ændre sig på et splitsekund, og derfor har man brug for tilstrækkelig afstand, så man kan nå at reagere, siger seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik Liv Knoblauch Kofoed-Jensen.

Paradoksalt nok indrømmer bilisterne i selvsamme undersøgelse, at de indimellem selv kører tættere på deres medtrafikanter, end de burde. Hver tredje af de adspurgte bilister svarer, at de gør det for at få den forankørende til at trække ind til højre eller køre hurtigere. 23 procent svarer, at de gør det, fordi der ikke er plads nok til at holde afstand, mens andre 22 procent svarer, at det skyldes uopmærksomhed.

– At vi som trafikanter godt kan udvise en adfærd, som vi selv irriteres over eller synes er ubehagelig, er velkendt og kan forklares med, at vi kan have svært ved at sætte os ind i, hvordan andre har det. I tilfældet med for tæt kørsel kan man tale om, at det bruges som en negativ kommunikation for at få andre til at flytte sig. Men det bliver det ikke mindre utrygt og farligt af. I værste fald kan det presse forankørende til at sætte farten op eller tage chancer i trafikken, og så kan det nemt ende fatalt, siger Liv Knoblauch Kofoed-Jensen.

Ifølge hende bør man som medtrafikant bestræbe sig på at opføre sig som den bilist, man godt selv vil møde i trafikken.

– En god tommelfingerregel er, at der skal være to sekunder op til den forankørende. Man kan også regne med, at der skal være halvdelen af den tilladte hastighedsgrænse i meter. Må man køre 80 km/t., er det altså 40 meter, og det er 55 meter, hvis man kører 110 km/t. Men er man i tvivl om, om man holder god nok afstand, så øg den hellere, og lad tvivlen komme trafiksikkerheden til gode, siger Liv Knoblauch Kofoed-Jensen.

Kørekursus er en øjenåbner

Det er dog ikke kun utålmodighed, uopmærksomhed og iltre temperamenter, der får mange bilister til at køre for tæt. I undersøgelsen fra Rådet for Sikker Trafik svarer mere end halvdelen af de adspurgte, at de slet ikke ved, hvilken afstand der skal være til forankørende.

Det er noget, chefinstruktør på FDM Sjællandsringen Søren Holten Jacobsen kan genkende.

– Vi hører ofte blandt vores kursister, at de ikke er klar over, hvilken afstand de faktisk skal holde. Det betyder, at de i værste fald kører så tæt, at de fysisk ikke kan nå at bremse bilen og undgå en kollision. Hvis man samtidig er en smule uopmærksom, bliver det sammen med den korte afstand til bilen foran hurtigt en giftig cocktail, siger han.

For at illustrere risikoen laver kursister på FDM Sjællandsringen en såkaldt parallelbremsetest, hvor to biler kører i hver deres vognbane – den ene en smule foran den anden. Pludselig bremser den forreste bil, og føreren af den anden bil skal så nå at bremse, inden den ellers ville have ramt bilen foran, hvis de havde kørt i samme vognbane.

– Det er en øvelse, der virkelig overrasker folk, når de først oplever, hvor afgørende og vigtig en god afstand er, siger Søren Holten Jacobsen.

Vigtige videobiler

Tilbage i det midtjyske er Thorkild Albrektsen kørt af motorvejen og ind på de mindre landeveje. Her er der flere steder kortere afstand mellem bilerne end på motorvejen, men hastigheden er også tilsvarende lavere. Da vi er kørt gennem Karup, peger han pludselig på en sort VW Touran, der ligger foran.

– Den der ligger nok lige tæt nok på bilen foran. Prøv at se, hvornår skyggen fra den forreste bil (en Ford S-Max, red.) rammer en vejstribe, og så hvornår skyggen fra bilen bagved rammer samme sted.

„21-22,“ tæller han og trækker videobilen lidt ud i højre side for at få et bedre overblik. Det er ikke helt nemt. Kort efter svinger Forden til højre, mens VW’en fortsætter ligeud, og Thorkild Albrektsen sætter kursen mod Holstebro efter en stille dag „på kontoret“.

– På en travl dag kan jeg godt komme hjem med otte-ti sager, men i dag har folk kørt pænt. Det er tydeligt, at de høje brændstofpriser får folk til at lette foden fra speederen. Men derfor er det stadig vigtigt, at vi med vores videobiler opretholder et kontroltryk. For bare fordi der ikke har været ildebrand en uge, sælger man jo ikke brandbilerne, siger han.