De fleste synes, det er nemt at bruge en lynlås. Men når to vognbaner samles til en, og bilisterne skal flette bilerne sammen som en lynlås, er det pludselig svært. Det ser man blandt andet, når man når enden af Hillerødmotorvejen nord for København, hvor den bliver til en 2+1-landevej. Her viser skilte tydeligt, hvordan man bør give plads og flette ind skiftevis én og én. Som en lynlås.
Gør man det, vil trafikken glide lettere til alles bedste. Alligevel er her hver dag kø i myldretiden i den trafikale flaskehals. Informationstavlerne blev sat op i 2021, men her to år senere er intet ændret.
– Evalueringen af forsøget viste en yderst marginal positiv effekt, hvor vi kunne se lidt mere trafik i den vognbane, der forsvandt, så vejens kapacitet blev udnyttet lidt bedre. Men det var så lidt, at vi ikke kan konkludere med sikkerhed, at den skyldes tavlerne, siger Kristian Skoven Pedersen, civilingeniør i Vejdirektoratet.
Alle skal skabe et flow
Ved andre sammenfletninger ved f.eks. vejarbejder i byerne ser man også, at folk ikke kan flette. Den ene vognbane kan være helt fri, fordi ingen udnytter pladsen helt op til punktet, hvor sammenfletningen sker. Også selvom skilte opfordrer til at vise hensyn og først flette, når den ene vognbane slutter. Det kan skabe endnu mere trængsel, hvis trafikken holder stille helt tilbage til et kryds, hvor den holder i vejen for dem, der kommer fra den tværgående vej.
– Vi kan ikke undgå køer, men hvis alle gør, som de må ifølge færdselsloven, vil vi få det bedste resultat med et flow med færre opbremsninger. Trafikken vil i højere grad glide langsomt i stedet for at stoppe og skabe mere kø. Det dræber kapaciteten, når nogle ikke giver plads eller presser sig ind, hvor der reelt ikke er plads. Hermed sker der opbremsninger, og så må dem bagved bremse endnu mere. Det skaber længere kø, og afviklingen af trafikken falder drastisk, da der i og efter flettepunktet vil opstå forholdsvis store huller imellem køretøjerne, forklarer Kristian Skoven Pedersen.
De andre snyder ikke foran
Han ærgrer sig over, at tavlerne ikke har hjulpet, for reglerne er ret enkle og bør være til at forstå.
– Det er en svær øvelse at få folk til at flette skiftevis. For at det skal virke, skal en høj andel følge anvisningerne. Her kan det måske være svært for den enkelte at se, at man løser problemet for alle ved selv at holde tilbage og lukke andre ind. Man skal hjælpe andre uden selv at opnå en gevinst og kan så håbe, at andre udviser samme adfærd. Når man ser på adfærdsændringer, er chancen for succes størst, når det er nemt, og der er høj gevinst for én selv, og dermed er resultaterne måske ikke så overraskende, påpeger Kristian Skoven Pedersen.
Men hvorfor er det så svært, når der står på skiltet, hvordan man skal gøre? Vi har spurgt trafiksociolog Anette Jerup Jørgensen.
– Der sker en konflikt mellem de formelle regler for sammenfletning og de uskrevne normer om køkultur. Opfattelsen af, at det er egoistisk at køre helt frem og udnytte pladsen, er udbredt. Det er så indgroet i os fra barnsben, at vi skal stå på række og vente, til det bliver vores tur, siger hun.
Det er ikke ond vilje
I sine studier af bilisters adfærd har Anette Jerup Jørgensen samtidig registreret, at vi har en tendens til at gøre det, andre gør, frem for at følge reglerne.
– Jeg ser det ikke som ond vilje, når folk fletter for tidligt. Nogle gør det, fordi de har oplevet at køre helt frem til flettepunktet og er blevet ignoreret af andre, som ikke vil lukke dem ind. Det vil de gerne undgå, så de fletter tidligt, fordi de vil være sikre på at komme ind. Andre bliver ganske enkelt forvirrede ved især vejarbejder og vejforløb, som de ikke er vant til, så de gør som de andre bilister, selvom det måske er forkert, forklarer trafiksociologen.
Blandt bilister er der en gængs opfattelse af, at det er egoistisk at ville flette ind helt fremme ved flettepunktet, men nogle bilister bliver betragtet som uforskyldte normbrydere.
– De kan ikke gøre for det, og derfor bør man give dem plads og lukke dem ind. Generelt viser vi mere hensyn til turister og ældre, fordi vi tænker, de kan have sværere ved at forstå reglerne eller er mere forvirrede i situationen. Dem har vi lidt ondt af. Til gengæld er vi mindre villige til at give plads til forretningsmænd i store BMW’er eller den stereotype unge mand, der nærmest ligger ned i bilen og kører råddent. Vi har en idé om, at de vil snyde foran, så dem giver vi helst ikke plads til, siger Anette Jerup Jørgensen.
Hun tør ikke spå om, om vi kan blive bedre til at flette fremover:
– Vi er i høj grad flokdyr i trafikken, og vi tilpasser os andre og overholder som udgangspunkt de uformelle sociale og kulturelle normer. Det kræver altså en større kulturændring. Det kræver, at der bliver udviklet et effektivt adfærdsdesign, som nedbryder bilisternes barrierer for at anvende flettereglen optimalt, og som gør det nemt og intuitivt for bilisterne. Det findes ikke endnu.
Husker du at bruge dine fordele?
Som medlem af FDM har du adgang til en lang række fordele. Dyk ned i vores store fordelsprogram, og tilknyt dit betalingskort til FDM – så får du mest muligt ud af dit medlemskab.
