Det er en tung dag på vejene. Trafikken glider ikke helt nemt på motorvejen, for de færreste kan finde ud af at holde til højre. En bil snegler sig afsted i midterste vognbane og forsinker andre i at komme frem. Du bærer over med den forsigtige og venter på, at der er plads til at glide forbi i en overhaling. Men muligheden kommer ikke rigtig. Tålmodighed er en dyd, men du bliver alligevel en smule irriteret og tænker: Hvor dum kan man egentlig være uden at blive indlagt?
Det bliver ikke bedre, da der bagfra kommer en svulstig bil. En af de dyre, der bliver vasket mindst én gang om ugen. Den vil enormt gerne forbi og kører ubehagelig tæt på. Du lader dig ikke stresse, men da den utålmodige kører forbi, får du fingeren. En bevidst gestus, der ikke er til at misforstå. Dine øjne reagerer på provokationen og giver besked til hjernen, der sender signaler videre gennem kroppen.
"Kroppen opfatter det som en fare og reagerer på det ved at producere mere adrenalin og hormonet kortisol. Blodtrykket stiger, hjertet slår hurtigere, og musklerne bliver større. Kroppen er i alarmberedskab, og den er klar til at imødegå en akut truende fare som f.eks. en bjørn eller løve, der angriber. Det er sådan, kroppen fungerer. Helt primitivt og dyrisk", siger Lars Binderup Larsen, der er overlæge på Odense Universitetshospital og har været tilknyttet Havarikommissionen for Vejtrafikulykker i mere end 20 år.
Man kan sammenligne det, der sker i kroppen, med at være stresset. Her er kroppen også på overarbejde og i beredskab.
"Stressreaktionerne kan gøre, at man kan klare akutte udfordringer, og det kan være hensigtsmæssigt, hvis man bliver angrebet af et dyr. Men i trafikken er det uhensigtsmæssigt, da der sjældent eller vel nærmest aldrig er behov for hurtigt at angribe eller flygte. Desuden er længerevarende stress ikke sundt for kroppen, og vrede i trafikken øger risikoen for, at man bliver involveret i ulykker. Så man skal lære at styre sig og ikke opføre sig som et dyr i trafikken", siger Lars Binderup Larsen.
Det er de andres skyld
Den opfordring bør mange tage til sig, for adskillige gange hver eneste dag sker det, at bilister og andre trafikanter bliver vrede eller udsættes for andres provokationer og raseri. En ny undersøgelse fra GF Fonden viser, at over halvdelen af trafikanterne, 53 procent, har oplevet aggressiv kørsel fra andre de seneste tre måneder.
Den hyppigste oplevelse er, at de bliver presset bagfra af en anden bilist. Mænd oplever desuden oftere andres vejvrede end kvinder, og unge mellem 18 og 29 år oplever det hyppigere end andre aldersgrupper.
Vender man den om og spørger, om folk selv er blevet vrede, er tallene faktisk endnu højere. Syv ud af 10 svarer, at de er blevet vrede de seneste tre måneder. Det er bare ikke altid, man viser det, selvom blodtrykket stiger. Flertallet kan styre sig, og det er „kun“ hver tredje, der har givet udtryk for deres vrede. Igen er det flest mænd og flest unge, der er synligt udfarende.
Spørger man, hvorfor de bliver vrede, er det hyppigste svar, at det er de andre trafikanters skyld.
Vi tager fejlene personligt
Det kommer ikke bag på psykolog Jens Einar Jansen, der har folk i terapi for bl.a. vrede.
"Vi kommer ofte til at tage ting personligt, og vi føler, at de andres fejl er rettet mod os selv. De gør det med vilje, tror man, men det er sjældent tilfældet i trafikken. Til gengæld er det særlige ved trafikken, at man føler sig mere utryg og i fare, når andre laver fejl, hvor det risikerer at gå galt. Kroppen kommer i alarmberedskab, og man handler impulsivt og er ikke i stand til at se ting i et større perspektiv", forklarer han.
Samtidig er det lidt sikrere at blive vred i en bil.
"Jeg plejer at sammenligne det med dem, der troller på de sociale medier. De sidder i god afstand fra dem, de sviner til, og kan skjule sig. Ligesom man kan i en bil".
Psykologen peger på tre primære grunde til vejvrede:
• Man bliver forhindret i at komme frem.
• Man provokeres af andres risikable kørsel og tillægger dem intentioner, de ikke nødvendigvis har.
• Man bliver provokeret af andres vrede og har behov for at give igen, hvilket ofte eskalerer konflikten.
"De, der bliver vrede i trafikken, er oftest personer, der i forvejen har svært ved at styre temperamentet. De kan også være stressede eller tidspressede".
Passagerer bør sige fra
Når de vrede bilister ikke selv kan se medtrafikanter og egne ugerninger i et større perspektiv, kan passagererne være en hjælp. I undersøgelsen fra GF Fonden svarer 54 procent, at de vil reagere, hvis de kører med en bilist, der bliver vred eller aggressiv. 26 procent vil derimod ikke sige noget.
"Det er vigtigt at sige fra, når der er en dårlig stemning, og som passager kan du gøre meget. Ofte er det dette, der får den vrede bilist til at søge hjælp. Måske er det ikke så smart i situationen, hvor personen er ophidset. Jeg plejer at sige, at det er en god idé at smede, mens jernet er koldt, altså tale om det bagefter og hjælpe vedkommende", siger Jens Einar Jansen.
På Danmarks Tekniske Universitet, DTU, ser forskere også løbende på vejvrede og har analyseret, hvordan vreden ikke kun påvirker humøret, men også er trafikfarligt. Derfor bør alle passagerer reagere, selvom det kan være en anden bilists kørsel, der er grunden til, at situationen i kabinen spidser til.
"Vrede trafikanter kører mere risikabelt, og de har faktisk større sandsynlighed for at blive involveret i en ulykke, fordi de bl.a. kører tættere på andre, er mindre opmærksomme og er mere risikovillige og tilbøjelige til at overtræde færdselsloven, forklarer Sonja Haustein, der er seniorforsker i transportpsykologigruppen på DTU.
Her har man også fundet ud af, at når mænd bliver vrede, skyldes det generelt, at de ikke kan komme frem, mens kvinder især bliver sure, når de oplever risikabel kørsel og lovovertrædelser.
Du kan ændre dårlige vaner
Selvom vreden – ifølge de aggressive bilister – skyldes alle de andre, så starter den hos dig selv, påpeger psykolog Jens Einar Jansen:
"Vrede er en naturlig følelse, som alle mennesker har. Men man skal lære at tage ansvar og arbejde med, hvordan man handler, når man bliver vred. Det er som regel en dårlig vane, man har tillagt sig. Jo mere man skælder ud og er sur, desto mere vil man blive ved med det. Det kommer automatisk".
For at nedtone vreden skal man lægge en plan.
"Spørg dig selv, hvad du vil stå for som bilist? Man skal beslutte, hvordan man vil reagere, næste gang man bliver vred. Du bestemmer selv, hvordan stemningen skal være i bilen. Skal den være god, eller vil du ødelægge den for dig selv og alle andre i bilen? Er der børn med, bliver de bange og utrygge, og de får den opfattelse, at det er okay at være vred og råbe ad andre, siger Jens Einar Jansen.
Folk skammer sig over deres vejvrede
Når han sidder med klienter og forsøger at finde frem til årsagerne til deres vrede, og hvordan de kan tøjle den, er de ofte flove og bevidste om, at det er ødelæggende for deres relationer.
"De bliver skamfulde og kan jo godt se bagefter, at deres opførsel er langt ude. Det er ikke fedt at føle, at man ikke kan styre sine følelser. De synes ofte selv, det er umodent og primitivt. De får større forståelse for, hvad der trigger deres vrede. De arbejder på at lære at vende blikket indad, at blive bevidste om, hvad de tænker i situationen, og ikke altid tro, at de andre har dårlige intentioner. Alle kan lave fejl. De får også metoder til at reducere stress og anspændtheden i kroppen, der ofte giver kort lunte. På den måde kan de nemmere skabe en rolig situation, i stedet for at kroppen går i krigsberedskab, og vreden tager over", siger Jens Einar Jansen.
Vil du modtage FDMs nyhedsbreve?
Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.
