Selvom man nemt kan få det modsatte indtryk, går det egentlig godt med luftkvaliteten i Danmark, hvor forureningen er faldet 43 procent siden 1990. Det ændrer dog ikke på, at for mange danskere stadig dør for tidligt på grund af luftforurening. Grundige, uafhængige rapporter påpeger, at mindre end en fjerdedel af forureningen kommer fra danske kilder, især fra brændeovne og trafik.
Selvom bilerne kun bidrager meget lidt til den samlede forurening i byerne, vil regeringen nu sætte ind, så kommuner får mulighed for at forbyde indkørsel med dieselpersonbiler uden partikelfilter. Det vil sige biler, der typisk er ældre end 10 år. Det er tanken, at ældre dieselbiler skal kunne gives adgang, hvis de eftermonteres med partikelfilter, og familier med svag økonomi vil kunne få tilskud. Det er uden for diskussion, at dieselbiler uden partikelfilter forurener markant mere end biler med partikelfilter.
Derfor bakker FDM op om forslaget. Men ordningen med tilskud til eftermontering døjer imidlertid med den ikke uvæsentlige detalje, at det på de fleste ældre dieselbiler ikke er muligt at eftermontere partikelfilter. De findes ganske enkelt ikke. En særlig skrotningsordning er en bedre løsning, mener FDM.
Ud over skærpede miljøzoner vil regeringen også tillade deciderede nulemissionszoner, hvor kun el- og brintbiler må køre ind. Det er dog ren symbolpolitik. De allernyeste benzin- og dieselbiler har en meget lille forurening, og effekten på luftkvaliteten af at holde dem og alle andre biler med forbrændingsmotor ude vil ifølge undersøgelser fra såvel Aarhus Universitet som Københavns Kommune være yderst marginal.
I FDMs optik er det alt for tidligt at forvise bilerne, da over 98 ud af 100 bilister stadig kører i benzin- og dieselbiler samt opladningshybrider. Forbudszoner, der reelt lukker for adgangen til dele af landets store byer for langt de fleste bilister, risikerer at skade opbakningen til den grønne omstilling. Det nytter ikke kun at give adgang til byerne til de få, som har råd til og mulighed for at køre elbil. Det er det langtfra alle, der endnu har.
Har man som regering ambitioner om mere, og vil man reelt fremme forbrugernes valg af elbiler, burde man i stedet hurtigst muligt nedsætte et nationalt videnscenter med myndigheder, eksperter, forbrugere og virksomheder. Et sådant kunne i samarbejde med det regionale og kommunale niveau lave en national strategi for ladeinfrastrukturen med sammenhæng på tværs af myndighedsniveauer.
Det er også vigtigt, at kommunerne gives lov til aktivt at arbejde med ladeinfrastrukturen. Kommunerne skal kunne udpege placeringer og via udbud regulere kravene til ladestanderne samt give støtte til placeringer, hvor markedsaktørerne ikke selv etablerer sig hurtigt nok. Det er det, der er vejen til flere elbiler – ikke elitær symbolpolitik.
