Stærke motorer og hurtigt antrit er traditionelle Honda-værdier. Det har mærkets mindste model, Jazz, lige knap kunnet leve op til med sin 102-hestes 1.3-benzinmotor.
Det bliver der i april rådet bod på, når mærkets 1.5-benzin med hele 130 hestekræfter sætter markant mere swing i Jazz’en.
Lydbilledet er temmelig anstrengende ved motorvejsfart. Ikke nogen god pendlerbil.
Den stærke motor er virkelig livlig, giver følelsen af fart og den officielle 0-100-tid er nede på blot 8,7 sekunder.
Læs også Motors test af VW Polo
Motor mener
1.5-motoren i Honda Jazz er stærk og livlig, men også støjende og anstrengende at høre på. Faceliftet i sig selv er ligegyldigt.
Men vellykket er det ikke. Trods seks (manuelle) gear er bilen umanerlig lavt gearet.
Man leder efter et højere gear, selvom man er i sjette, og lydbilledet er temmelig anstrengende ved motorvejsfart. Ikke nogen god pendlerbil.
Jazz 1.5 fås også med automatgear (CVT), men den har Motor endnu ikke prøvet.
1.5-motoren klarer officielt 16,9 km pr. liter. Med CVT-gear (plus ca. 15.000 kr.) er benzinøkonomien bedre: 18,5 km/l.

Partikelfilter lader vente på sig
Selv om kombinationen af bil og motor er helt ny, ankommer Jazz 1.5 på en ældre typegodkendelse fra før 1. september 2017. Det betyder, at bilen i første omgang er sluppet for partikelfilter, som fra nu af reelt er et krav til benzinbiler med direkte indsprøjtning.
Men filteret er på vej, forklarer Honda. Det kommer på bilen midt i 2018. Fra 2019 gælder det også 1.3-motoren.
Læs også Motors test af Seat Arona - minibil på lange ben

Samtidig med den nye motor får alle Jazz-varianter et facelift. Det er dog rent kosmetisk og begrænser sig til mindre modifikationer af grill’en og den nederste del af bagpartiet.
Med den nye motor koster Jazz fra 197.000 kr. Det er en del mere end 1.3’erens startpris på 154.000 kr., men samtidig går man et udstyrsniveau op.