Volvos mest markante succes i nyere tid er nu historie. Efter et usædvanligt langt – også lidt for langt - liv på 12 år sluttede en æra, da XC90 nr. 636.143 rullede af samlebåndet på Torslanda-fabrikken i Gøteborg 11. juli.

Den allersidste bil, en D5 AWD i ”Twilight Bronze”, gik direkte til Volvo Museet, hvor den med rette kan få en hædersplads. Det blev nemlig en yderst vigtig bil for Volvo, omend de betydelige indtægter først og fremmest rullede ned i Fords pengekasse.
Kom sent på banen
Selv om det svenske mærke var kommet halvsent ind i SUV-kampen – efter Mercedes-Benz M-klasse og BMW X5 – så Volvo helt rigtigt, da det i 1998 blev besluttet at bygge mærkets første SUV. Inden da var to tidligere projekter blev opgivet.

Designet i USA
Designet blev besluttet allerede i 1999, da Volvos ledelse var forsamlet på Volvos testbane i Arizona for at vælge med tre designforsalg – to skabt i USA og ét i Sverige. Vinderren blev forslaget fra Doug Frasher fra Volvos Concept & Monitoring Center i Californien.
I det hele taget var USA afgørende for XC90, der blev det klart største marked for Volvos SUV, og det viste sig at være klogt at have en kvindelig fokusgruppe, for det endte med, at 80 procent af alle solgte XC90 i USA blev kørt af kvinder.

Første bil med anti-rul
XC90 skilte sig ud på flere punkter i 2002. Det blev f.eks. den første bil, der fik beskyttelse mod at vælte - ved hjælp af en overbygning på ESC-systemet.
- Da vi var på research i USA i slutningen af 1990’erne, bemærkede vi, at op mod halvdelen af alle årlige 45.000 dødsulykker var vælteulykker, især med amerikanske SUV-biler, som på den tid ikke var særlig avancerede, fortæller bilens projektchef Hans Wikman, da eksemplar nr. 636.143 er rullet af båndet.
Og det fungerede åbenbat i praksis, før ifølge Hans Wikmans viden, har kun seks personer i USA mistet livet i en XC90 gennem årene.

Ford købte Volvo midt i det hele
Da Ford Motor Co. købte Volvo Cars i 2000 blev den endnu ufærdige XC90 en vigtig del af handlen, selv om Volvo-folkene oprindelig var bekymrede for, om bilen ville få lov at overleve. Ikke alene overlevede den, den blev også i perioder Sveriges største eksportsucces med en angivet årlig værdi på 40 mia. s.kr. i de bedste år.
Det var planen at sælge 50.000 eksemplarer årligt, men i flere år lå salget på 85.000.
I Danmark er der nyregistreret 1.919 XC90 på de 12 år.
Sidste bil på

P2-platform
XC90, der havde projektnavnet P28, var baseret på same P2-platform, som S80, der kom frem i 1998. Ford benyttede senere platformen til at par af sine modeller, Five Hundred og Freestyle.
Med XC90s pensionering er det omsider slut med P2-platformen. De nuværende S60, V70 og S80 er nemlig baseret på Fords og Volvos fælles EUCD-platform. Det skete ikke med XC90, som egentlig skulle have haft en afløser for seks-otte år siden, men det projekt fik aldrig grønt lys af Fords ledelse. Derfor måtte XC90 levere videre længe ud over sin naturlige pensionsalder.

LÆS OGSÅ: Motors sidste prøvekørsel af Volvo XC90
Lever videre i Kina
Helt slut med XC90 og P2 er det faktisk ikke. Bilen får et nyt liv i Kina. Serieproduktionen af XC90 Classic er så småt ved at gå i gang på Volvos nye fabrik i Daqing, Nordkina.
Hans Wikman og fem andre pensionerede XC90-veteraner har været hyret af Volvo i et halvt års tid til at få overført produktionen til Kina.
Imens gør Volvos hovedfabrik i Torslanda klar til at fremstille den nye generation baseret på Volvos egen, nye SPA-platform. Forserie-produktionen går i gang lige efter sommerferie, og serieproduktion er beregnet til primo 2015.
LÆS OGSÅ: Volvo vil være avanceret luksus