
200 hjemmebyggede biler deltog i år i konkurrencen i Holland, der er en besynderlig blanding af et Formel 1-løb, et Georg Gearløs-træf og en miljøbil-konkurrence.
Det danske hold slog sin egen banerekord fra 2013, der samtidig var det bedste resultat i konkurrencens 30-årige historie inden for ”alternative brændstoffer”. DTUs hjemmebyggede bil kører på bioætanol.
Konkurrenter kørte halvt så langt

DTUs præstation påkaldte sig særlig opmærksomhed ved stævnet i Rotterdam, fordi bilen brændte natten før de første testkørsler. Al elektronik var brændt væk, motoren beskadiget, to af kulfiberfælgene ødelagt og en del af de bærende kulfiberkonstruktioner brændt væk.
SE OGSÅ: Branddrama nær ved at slukke øko-drøm
200 timers mekanikerarbejde på to dage

- Vores mål var at opnå 650 km/l i år, men det var før branden. Det, der skete, var langt ud over vores forventninger, sagde holdleder Thor Therkelson Christensen.
Aalborg-hold nr. tre
Det andet danske hold, fra Aalborg Universitet, stod også for et flot resultat. Holdets brændselscellebil klarede i bedste forsøg 204 km på en kubikmeter brint. Det rakte til en tredjeplads og var en betydelig forbedring fra i fjor, omend der var langt op til nr. ét, et historisk særdeles stærkt fransk universitet, som i år præsterede 373 km.
Det mest energieffektive hold af samtlige deltagere og på tværs af brændstoftyper blev atter et fransk universitet fra Nantes, som med deres nye naturgasbil nåede op på 2.552 km/l (omregnet til benzin). Bilen stillede dog op i den såkaldte prototype-klasse, hvor køretøjerne er meget lette.
Begge danske hold konkurrerer i kategorien for ”rigtige” biler, som er meget tungere, da førerren selv skal kunne komme ind og ud, der skal være lygter, vinduesviskere og meget mere.

16 km testrute
Ved konkurrencen uddeles der også en række priser indenfor forskellige kategorier, og et ingeniørakademi fra Toulouse i Frankrig fik en af priserne for at være særlig godt til at hjælpe andre hold, inklusive deres hovedmodstander, DTUs Roadrunners. Holdet havde selv så store tekniske problemer, at det ikke fik et godkendt resultat.
Holdene skal gennemkøre en 16 km lange rute med ret præcist 25 km i timen i gennemsnit. Ni gange undervejs skal bilerne stoppe helt op.
SE OGSÅ: Resultatlisterne for de mange kategorier i Shell Eco-marathon